Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Varmens Udstrømning af sædvanlige Varmvandsledninger, af A. Colding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
10 til 20 Hestes Kraft for hver Hests Kraft, der vindes af
Kullene. Skulde jeg nævne en Maskine, som i den Henseende
kunde lignes ved Dampmaskinen, saa vilde jeg nævne de
saakaldte Strømhjul, der som bekjendt ere Vandhjul, der
anbringes paa fastliggende Pramme i en Flod og bevæges rundt
ved Flodens Strømning under samme, og jeg skulde saameget
mere sammenligne Dampmaskinen dermed, som
Constructionen af denne Slags Vandhjul viser hen paa et første
Stadium i Vandhjulenes Historie, paa en Tid, da man lod
Hovedstrømmen flyde forbi uden at afgive nogen
Arbeidsmængde til Maskinen, og dog havde man vistnok Grund til
at føle sig stolt af at have været istand til at udtænke og
udføre et Strømhjul. Saalænge der er Vand nok, er
Strømhjulet fortræffeligt, og hvis der var Kul nok, saa kunde
Dampmaskinen med dens nuværende Fuldkommenhed ogsaa
være det; men Kullene koste Penge, Kullagene ere ikke
uudtømmelige, og deri ligger der en stor Opfordring til at
bringe Kulforbruget ned til et Minimum. For Vandhjulene
har man for længe siden lært at indskrænke den spildte Kraft
til en lille Brøk af det Hele, og for Dampmaskinen har man
ogsaa efterhaanden lært at formindske Krafttabet mere og
mere; men endnu er der som antydet meget tilbage at ønske
og at udrette, før Nyttevirkningen naaer en lignende Størrelse,
som ved andre Arbeidsmaskiner, og vi tør sikkert forudsige,
at dertil komme vi ikke, før Varmelæren er kommen paa et
andet Trin end nu for Tiden. Som det gaaer med
Dampmaskinen, saa gaaer det i Almindelighed, hvor Varme udvikles
og benyttes. Af Brændmaterialets Varmemængde
(Brændeværdie) erholder man i Reglen kun en Deel, og af denne
Varmemængde spildes sædvanligt det Meste.
Da Varmen er af en saa bevægelig Natur, er det
naturligviis af den største Betydning at have en grundig
Kundskab til Legemernes Varmeledningsevne; men betragte vi,
hvad der i denne Henseende er bekjendt, saa see vi, at det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>