Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftarters Varmeledningsevne, af R. Clausius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anden Væg ved Ledning uden Strømninger. Holdes den varme
Vægs Temperatur constant, vil der snart indtræde et
Ligevægtsforhold gjennem hele Luften, idet Temperaturen paa
ethvert Punkt i et Plan, parallelt med Væggen, er den samme,
men de forskjellige Planer have en Varmegrad, aftagende med
Afstanden fra den varme Væg. Det antages nu, at
Moleculernes Hastigheder tiltage med Varmegraden, og Varmens
Forplantning gjennem Luftens hele Tykkelse er altsaa blot en
Meddelelse af den forøgede Hastighed, som Moleculerne faae i
Berøring med den varme Væg gjennem alle de paafølgende Lag.
Jo fuldstændigere dette skeer, desto større er Ledningsevnen.
Clausius er nu ved en mathematisk Udvikling naaet til
følgende Slutningsformel for Luftarternes Ledningsevne G
G = -k√1+αt dt/dx.
hvor t er Luftens Varmegrad, x er Abscissen, idet til
Abscisse-axe tages en Linie lodret paa de to Planer, positiv i den
Retning, hvori Varmen forplanter sig. I Formlen er »dt« den
uendeligt lille Formindskelse i Temperaturen t, svarende til
en uendeligt lille Forflyttelse i Retning bort fra og lodret paa
den varmere Væg (i Retning af de positive x’er); a er
Luftens Udvidelsescoefficient; k er en for enhver Luftart constant
Størrelse, som kun afhænger af denne Luftarts Natur. Til-
nærmelsesviis beregnet blive k = 202,1 . γ/√σ ε. hvor γ er
Varmefylden, σ Vægtfylden og ε den normale
Gjennemsnitsveilængde mellem to Sammenstød. ε er ikke nødvendigviis
lige stor for forskjellige Luftarter; men der er ingen Grund til
at antage den for større i lette Luftarter end i tunge, da den
forholder sig omvendt som Virkningssphærens Radius. Naar
den altsaa ikke er større i lettere Luftarter, indsees det, at
Brøken ε/√σ og tillige Ledningsevnen maa blive større i dette
Tilfælde end ved de tungere Luftarter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
