Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle Meddelelser angaaende Kryolithindustrien, af Julius Thomsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den af Kryolith fremstillede svovlsure Leerjord maa ifølge
Fremstillingsmaaden være jernfri; thi Leerjorden, af hvilken
den er fremstillet, har været opløst i Natronlud og er derved
bleven befriet fra Jernilte. Det viser sig ogsaa, at Productet
kun indeholder et saa ringe Spor af Jern, at det i denne
Henseende omtrent staaer i Række med den romerske Alun.
Ligeledes er den af reen Kryolith fremstillede Soda meget
reen, navnligt er den fri for Svovlsyre, hvilket ikke eller
idetmindste kun yderst vanskeligt opnaaes ved Leblancs
Sodafabrikation af Kogsalt. Det har imidlertid viist sig, at den
rene Soda i krystalliseret Tilstand ikke er nogen søgt
Handelsvare, hvilket har sin Aarsag i dens eiendommelige
Krystalform, der fremmer Forvittringen. Saalænge man derfor
arbeidede med fuldkomment reen Kryolith, blev det nødvendigt
at tilsætte en ringe Mængde Glaubersalt for at frembringe de
Krystalformer, som ere eiendommelige for den engelske Soda.
Senere, efterat Kryolithen er bleven mindre reen, idet den
blandt Andet indeholder Svovlkiis, Kobberkiis og Blyglands,
har en saadan Tilsætning ikke været nødvendig, da Iltningen
af disse Svovlmetaller frembringer den nødvendige Mængde
Svovlsyre. —
Jeg skal nu henlede Opmærksomheden paa den Maade,
paa hvilken Kryolithen fremtræder i Grønland. Kryolithen
forekommer ved Iviktout ved Arsutfjorden i Sydgrønland og
danner et Lag af et Par Tusinde Qvadratalens Størrelse i
Overfladen. Det findes umiddelbart ved Fjorden, saaat Vandet
har skaaret sig en Bugt ind i selve Laget. Paa de tre Sider
er Kryolithlaget omgivet af Gneusklipper og paa den fjerde
af Havet. Selve Kryolithlaget hæver sig kun nogle faa Fod
over høieste Vandstand, men skyder sig paa to Sider ind
under Gneusen og paa den tredie ind under Havet, medens
det paa den fjerde Side synes at være brat afskaaret af Gneusen.
Paa dette Sted naaer Kryolithlaget sin største Høide, og der
er ogsaa Kryolithen reen; men i de andre Dele af Laget er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
