Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Præciseringsbuen paa analytiske og andre Vægte, af F. L. von Gallois - Bidrag til Spectralanalysen, af A. Mitscherlich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klokken paa Luftpumpen. Man maa da blot have en
elektromagnetisk Vægtstangsforbindelse, som under Klokken virker
paa Stangens krummede Arm, medens en udenfor anbragt
Commutator bestemmer Retningen af Dreiningen.
Som Exempel paa hurtig Veining kan anføres, at
Fordampningen af Alkohol fra et Bægerglas med en
Fordampningsflade af 0,090 □m blev bestemt 12 Gange i 3m 5s. Den
samlede Fordampning var 0gr,0573. I Gjennemsnit brugtes
saaledes c. 15s til hver Veining.
A. T.
Bidrag til Spectralanalysen, af A. Mitscherlich[1].
Det har hidtil været antaget, at en hvilkensomhelst
Metalforbindelse, spectralanalytisk undersøgt, altid gav
Metallets Spectrum, forsaavidt Forbindelsen i det Hele taget var
flygtig. Rigtigheden af denne Antagelse saavelsom nogle
nærliggende Spørgsmaal har Mitscherlich i en Række
Forsøg, som nedenfor refereres, gjort til Gjenstand for
Undersøgelse.
For at faae en stadig og stærk Flamme erstattede han
den sædvanlige Platintraad med et lille Bundt af ganske fine
Platintraade, som vare fast omviklede med Platintraad. Stoffet,
som skulde prøves, anvendtes i Opløsning og anbragtes i et
lille Glas, som foroven var smeltet til og forneden bøiet om
og trukket ud til et smalt Rør, i hvilket Bundtet af
Platintraade dyppedes. Ved Haarrørskraften sugedes Vædsken op i
Platinbundtet, som holdtes ind i Flammen, hvor den
fordampede. For at vedligeholde Bundtets Haarrørskraft, sattes
til 1 Deel af Opløsningen 20 Dele af en Opløsning af
eddikesuur Ammoniak, der indeholdt 15 Procent. Ved at anbringe
flere saadanne Glas i et rundt Stel, som kan dreies om en
lodret Axe, kan man hurtigt undersøge flere Flammer i
Rækkefølge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>