Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
vendelse af en Fjeder paa nogle Metres Længde og af meget
ringe Gjennemsnit. Altsaa en Virkning 10 Gange mindre end
Maximum for Maanens Indflydelse paa Tyngden.
Et andet Apparat er følgende. Man tænke sig to faste
Punkter nøiagtigt i samme lodrette Linie med en Afstand af
2m; i det øverste tænkes ophængt ved en Traad af 12 Længde
en uligearmet Vægtstang, der holdes i vandret Stilling ved
Hjælp af en anden Traad, som gaaer fra Enden af den korteste
Arm til det nederste faste Punkt.
Afseet fra Snoningsmodstanden, som kan svækkes efter
Behag, vil Vægtstangen kunne dreies i et vandret Plan og
blive staaende i enhver Stilling, fordi Tyngdepunktet hverken
stiger eller synker. Forandres imidlertid Tyngdekraftens Ret-
ning, finder Ligevægt kun Sted i to Punkter af Omkredsen,
svarende til stadig og ustadig Ligevægt. Disse to Punkter
ligge i Dreiningsplanets Skjæring med det Plan, som kan
lægges igjennem de to faste Punkter og den nye Kraftretning.
En meget ringe Afvigelse i Tyngdekraften vil forraade sig
ved en Dreining af Vægtstangen, som kan gaae til 180%. Et
Apparat, som var construeret efter disse Grundsætninger, viste
sig bedre end en udmærket Libelle, som ved en Forskydning
af 37 kun gav en Afvigning af 1", og det uagtet ÅApparatets
Traade kun vare 20m lange. (Compt. rend. LIV. p. 728,
Pogg. Ånn. CXVI. p. 511). — A. T.
Om Aarsagen til det mechaniske Varmeæqvi=
valents tilsyneladende Afvigelser ved forskjellige
Luftarter. Ved Beregning af Varmeægqvivalentet gaaer
Baumgartner ud fra Formlen
pg 1 px »x
—= ==
krum, rr SS
SC sg (1—1)0,
hvor p er Luftartens Tryk paa Overfladeenheden, & Udvidelses-
coefficienten ved Opvarmning fra 0? C., s Vægtfylden, c, Varme-
fylden ved constant Tryk, c ved constant Volumen, x = FS
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
