- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Anden Aargang. 1863 /
136

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

136

hvilken Stjernen fremtræder, deels ved Stjernens Funklen. Den
Fremgangsmaade, som synes at give de bedste Resultater, har
allerede været anvendt af Frauenhofer, og afviger noget
fra den almindelige Fremgangsmaade ved Spectralanalysen. Da
Stjernens Billede kan betragtes som et Punkt, udfordres der
ingen Spalte for at give Lysstraalen den fornødne ringe Brede;
derimod har man anvendt, overeensstemmende med Frauen-
hofer, at lade Lyset falde igjennem en Cylinderlindse, hvorved
Stjernens Billed forlænges fra et Punkt til en Linie, og hvorved
man altsaa vinder den fornødne Længde af Striberne for
tydeligt at kunne iagttage dem. Efterat Lyset er gaaet igjennem
denne Cylinderlindse, lader man det gaae igjennem en snever
Spalte, anbragt i Objectivets Brændpunkt, for at fjerne de
uregelmæssigt brudte Straaler. Paa denne Maade benytter
man næsten det hele Lys, som Stjernen udsender, og erholder
dog en passende Form af Spectret.

Af de forskjellige lagttagelser, som i de sidste Aar ere
anstillede i denne Retning, gives paa den følgende Side en
Afbildning, der fremstiller Spectrene, saaledes som de ere
givne af Lewis Rutherfurd (American Journal of Science,
XXXV. p. 71), til hvilken jeg skal knytte nogle Bemærkninger.

Da Maanens og Planeternes Lys er tilbagekastet Sollys,
skulde man vente i disses Lys at gjenfinde de samme mørke
Striber som i Sollyset; thi disse hidrøre jo fra Lysstraaler, .der
ere indsugede enten af" Solens eller Jordens Atmosphære.
Dette er nu ogsaa i Hovedsagen Tilfældet. Man finder saa-
ledes i Maanens Spectrum Striberne B, C, BD, E, b og F,
men savner Striberne G og H. Derimod viser Maanelyset
andre Striber, som Sollyset mangler, navnligt de stærke Striber
imellem F og G og mange Striber imellem D og E. Mindre
er QOvereensstemmelsen ved Jupiter og Mars; den første har
" Striben D og den anden Striben F, hvorimod Sollyset mangler
de meget characteristiske Strihør imellem C og D.

Det er vanskeligt paa nogen fyldestgjørende Maade at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:13:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1863/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free