Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kiselsyre . . .. 91,2
Leerjord .... 7,6.
Tab ....... 1,2.
Det er en lysegraa Sandsteen af fiinkornet Brud, som ved
Glødning bliver hvid. Dens Vægtfylde er 3,083; den maa
opvarmes langsomt, da den ellers springer. En lignende
Sammensætning har den Sandsteen, som anvendes de andre
Steder.
Kalkstenen, som anvendes til ildfaste Steen, er Jurakalk-
steen; den, som anvendes i Sainte-Colombe i Nærheden af
Chåtillon-sur-Seine og i Bigny i Nærheden af Chåteauneuf, er
næsten reen Kalksteen; thi den indeholder kun 2 Procent
fremmede Bestanddele. Den er meget ildfast; thi Ovne, som
ere byggede af den, have holdt i fem Aar. (Scheurer-Kestner
i Répertoire de chimie appliquée 1863 p. 264). J. T.
Luftbrød. Efter den p. 9 i denne. Aargang af Tids-
skriftet beskrevne Methode for Bagning, hvor Indpresning af
Kulsyre skal erstatte Gjæringen, er der i Paris i Bageriet
» Assistance publique« gjort Forsøg med 200 Kilogram Meel.
Brødet havde en god, skjøndt noget flau Smag, var porøst og
havde en let safranguul Farve. Brødet var lige godt som friskt
og gammelt. Det var ikke. saa godt som. det bedste, men dog
bedre end ;% af det franske Brød og sikkert billigere; efter
Opfinderens, Dauglish, Mening 20 Procent. — Brødet maa
egenligt snarere kaldes Biscuit end Brød. Thi ved begge
finder en analog Tilberedning Sted, ved Biscuit forretter Vand-
dampen det Samme som her Kulsyren; den flaue Smag be-
viser, at Deigens Gjæring ikke blot skal gjøre Brødet porøst,
men ogsaa danne Sukker og decomponere en Deel deraf til
Viinaand, hvorved Bagværket faaer en behagelig Smag og
Lugt. Den safrangule Farvning hidrører. rimeligviis fra Cere-
alin, som ogsaa farver slet gjæret, almindeligt Brød guult, godt
gjæret derimod bruunt. (P. C. efter Techologiste, Febr. 1863
p. 250). A.T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
