Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
Gelis har derved faaet Blandinger med 9 Dele Svovl mod 1
Deel Ilte. Heraf uddrages Svovl med Svovlkulstof, medens
Jerntveiltet benyttes ved senere Operationer.
Forbruget af de forskjellige Stoffer sees bedst af de tre
første Formler, som angive Fabrikationens tre Stadier, naar de
to første multipliceres henholdsviis med Factoren 6 og 3. Der
anvendes ialt 21 Æqvivalenter Svovl, deraf udgaae paa det
mellemste Stadium 15 som Svovlbrint eller Svoviammonium, påa
det sidste 5 som Svovljern og 1 som Svovlkalium. Det sidste
adskilles fra Blodludsaltet ved Krystallisation; Svovljernet iltes
til Jerntveiltehydrat og Svovl, og denne Blanding behandles
med det overflødige Svovlammonium, som ikke benyttes ved
en paafølgende Operation; ved gjentagne Behandlinger forøges
Svovlmængden som anført, saaat Svovlet kan uddrages. Af
Qvælstof anvendes ialt 6 Æqvivalenter som AÅmmonium;
de 3 indgaae i Blodludsaltet, de andre 3 udgaae som Svovl-
brint-Svovlammonium og benyttes ved en senere Fabrikation;
de manglende 3 Ægqvivalenter Ammoniak maae tilføres ved
hver ny Fabrikation. Af de 6 Æqvivalenter Jern gjen-
vindes de 5 som Svovljern, hvoraf atter fremstilles Jerntveilte
og heraf Jern. Af de 3 Æqvivalenter Kalium indgaae kun
de to i Hovedproductet. Derimod medgaaer hver Gang alle 6
Ægqyvivalenter Kulstof. Selvfølgeligt kan ikke hele den af
Theorien angivne Mængde af de forskjellige Stoffer gjenvindes
i Praxis. (P. C. efter Dinglers Polyt. Journal). A.T.
Wolframjern eg Wolframstaal, Caron har un-
dersøgt Metallet Wolframs Indflydelse, naar det sættes til
Bronce, Støbejern og Staal, navnligti hvad Haardhed og Styrke
angaaer. Det findes i Naturen i Forbindelser som Tungsteen,
der er wolframsuur Kalk, og som Wolfram, hvorved forstaaes
et Mineral, som indeholder Wolframsyre, Jernforilte og Mangan-
forilte. Dette sidste er det, som blandt andet forekommer etsteds
i Frankrig; man rister det i Flammeovne for at bortbrænde Svovl
og Arsenik, og reducerer det derpaa i særegne Ovne med et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
