Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Thomsen: Chemiske Theorier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
TIDSSKRIFT
FOR
PHYSIK OG CHEMI
SAMT
DISSE VIDENSKABERS ANVENDELSE.
10. AARGANG. 1871. 1. HEFTE.
Indhold.
Julius Thomsen: Chemiske Theorier, S. 1
- Theori for Røgdannelsen, S. 10.
Anvendelsen af Cloakvand i Agerbruget, S. 14.
En videnskabelig Anvendelse af Aneroidbarometret, S. 18.
W. Siemens’s Pyrometer, S. 20.
Et Salt, som er usynligt i sin Moderlud, S. 21.
En chemisk Legering mellem Platin og Bly, S. 23.
Væske til Ligevægtsfigurer og Sæbebobler, S. 23.
Sølv uddraget af Bly ved Zink, S. 24.
Photographi og Xylographi, S. 27.
Opvarmning af Steentøiskar, S. 29.
Yttringer af Svovlkulstoffets Nærværelse i Gassen, S. 29.
Om det atmosphæriske Støv, S. 30.
Julius Thomsen: Chemiske Theorier.
Chemien har ligesom andre Videnskaber sine Theorier
eller Hypotheser, der i Lighed med foranderlige Stjerner mere
eller mindre pludseligt dukke frem af Mørket, for en Tid
sprede Klarhed og Lys over et videre eller snævrere Omraade
og dernæst atter, ofte næsten sporløst, forsvinde; undertiden
dukke de dog senere frem paany, men sjeldent i samme
Skikkelse som første Gang.
Chemikeren er ligesaa lidt som andre Videnskabsmænd
tilfreds med de simple Kjendsgjerninger, som han iagttager
eller opdager; han søger efter deres skjulte Aarsag og føres
derved ofte ind paa et Omraade, hvor Erfaringen ikke mere
yder ham en sikker Veiledning i hans Slutninger; fra
Kjendsgjerningernes sikkre Omraade træder han ud i Hypothesernes
taagede Verden, hvor kun en heldig Tanke, en Inspiration,
fremkaldt ved Kjendsgjerningers skjulte Magt, kan bane ham
Veien. Han kommer da til et Standpunct, fra hvilket han
seer eller troer at see den Kilde, hvorfra Kjendsgjerningernes
Strøm har sin Oprindelse, og vender derfra tilbage til den
concrete Verden med den Tro, at han kjender den fælles
Aarsag til mange, tilsyneladende ofte meget forskjelligartede
Iagttagelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
