Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Thomsen: Chemiske Theorier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mangfoldighed ville komme til at indeholde mangt et Vink
om Theoriens svage Sider, som langt fra at skade
Videnskaben tvertimod anspore dens Dyrkere til at opdage
Afvigelsernes Aarsag og omsider fortrænge den ældre Theori ved
en ny, som bedre stemmer med de talrige nye Iagttagelser,
med hvilke Videnskaben er bleven beriget under den
tidligere Theoris Indflydelse.
Ogsaa herpaa frembyder Chemiens Historie et slaaende
Exempel. Medens Theorien om Metalforvandling strengt taget
ikke kan kaldes urigtig, men kun ikke tidssvarende og
derfor ufrugtbar, frembyder derimod Phlogistontheorien et
Exempel paa en Theori, der urigtig i sin Grundtanke, dog
var tidssvarende og frugtbar; thi den sluttede sig nøie til
Datidens, vistnok temmelig overfladiske, Opfattelse af den
vigtigste af de chemiske Processer, forklarede
Phænomenerne paa en tilfredsstillende Maade og samlede Størstedelen
af de bekjendte Phænomener i en fælles Ramme.
Phlogistontheorien, der herskede fra Slutningen af det 17de til
Slutningen af det 18de Aarhundrede, var en Theori om
Forbrændingen, bygget paa den umiddelbare Iagttagelse af, at
brændbare Stoffer ved Forbrændingen omdannes under
Udvikling af Lys og Varme, Flamme og Røg til Aske eller
ubrændbare Stoffer. Forbrændingen er en Adskillelse af
Stoffet, hvorved det brændbare Princip, Phlogiston, forlader
Legemet, ofte synligt, som Ild og Flamme, og den
ubrændbare Bestanddeel, Asken, bliver tilbage; det er i faa Ord
Grundtrækkene af Stahls Theori, der blev opkaldt efter det
hypothetiske Stof, Phlogiston. Det laae nær at antage
Forbrændingen for en chemisk Adskillelse af Stoffet; thi de bedst
kjendte brændbare Stoffer som Træ, Kul, Svovl efterlade kun
en ringe Mængde Aske ved Forbrændingen; Resten af Stoffet
var altsaa fjernet og optaget af Atmosphæren. Jo ringere
Askemængden var, desto større maatte Stoffets Indhold af
Phlogiston være, og derfor antog Stahl, at Svovl, Kul og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
