Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Theori for Røgdannelsen - Om Anvendelsen af Cloakvand i Agerbruget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Varmegraden stiger tilstrækkeligt, forvandles det til Kulsyre
ved Ilten, som kommer fra Risten. (Ann. Chim. Phys. (4.)
Bd. 20 S. 98.)
A. T.
Om Anvendelsen af Cloakvand i Agerbruget.
Man har anstillet et stort Antal Forsøg med Cloakvand fra Byer
med det Formaal at rense det ved chemiske Midler og benytte de
Gjødningstoffer, man udskiller deraf, i Agerbrugets Tjeneste.
De betydeligste af disse Forsøg skyldes Hofmann, Frankland,
A. Smith, Ch. Way i England, Koene i Belgien og Dumas i
Frankrig. De føre til den Slutning, at flere chemiske Stoffer.
og særligt svovlsuur Leerjord, bevirke en tilstrækkelig
Rensning, men at man ved Udførelsen i det Store møder to
Vanskeligheder, nemlig 1) den Gjødning, man faaer ved Behandlingen,
dækker ikke Udgifterne, og 2) den Stank, som udvikler sig,
deels under Rensningen, deels naar Beholderne tømmes, deels
naar Stofferne blive længe liggende, er en Ulempe for
Nabolaget, især naar Cloakvandet indeholder menneskelige
Excrementer, som Tilfældet er i England. Faa den anden Side have
flere Videnskabsmænd, og iblandt disse Dr. Letheby, opkastet
Tvivl om den hele Behandlings Brugbarhed til at beskytte de
Vandløb, som modtage det rensede Cloakvand; man har nemlig
meent, at dette, Skjøndt aldeles klart at see til, endnu
indeholdt opløst en Deel af de organiske Stoffer, som vare istand
til, omend ikke at gaae i Forraadnelse, saa dog at meddele
Vandet skadelige Egenskaber. Jevnsides med disse
videnskabelige Iagttagelser er der grundlagt commercielle
Foretagender i flere Byer i England. De meest bekjendte findes
i Cheltenham, Leicester, Coventry og Tottenham. Alle ere
strandede paa den dobbelte Vanskelighed, som omtaltes
ovenfor, og de have een efter anden maattet standse deres
Virksomhed. Da den franske Ingenieur Freycinet, som meddeler
denne Beretning, besøgte England i 1862-1868, traf han
Ingen, som havde Lyst til at optage Arbeiderne paany, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
