- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tiende Aargang. 1871 /
29

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opvarmning af Steentøiskar i chemiske Fabriker - Forskjellige Yttringer af Svovlkulstoffets Nærværelse i Gassen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Opvarmning af Steentøiskar i chemiske Fabriker.
Ved større chemiske og pharmaceutiske
Operationer er det meget ofte nødvendigt at anvende
Steentøiskar til Afdampning og Destillation. De lade sig imidlertid
meget vanskeligt opvarme tilstækkeligt stærkt, hvadenten man
bruger aaben Ild eller Sandbad. Ved en Dampkappe er det
ikke engang muligt at faae Vand i Kog; thi et høit Tryk kunne
Karrets Vægge ikke taale.

For kort Tid siden har imidlertid en Ingenieur Coffey
i England taget Patent paa en Maade, hvorved man kan
opvarme de forskjellige Slags Steentøiskar til Varmegrader
indtil 370° C. Han lader nemlig de tunge Paraffinolier,
som koge ved over 360°, circulere og opvarmes i et
Rørsystem i en Ovn, hvorpaa de ledes ind i en Kappe, som
omgiver Karret. Ligesom ved Opvarmning med varmt Vand
circulerer Olien af sig selv ved den stedfindende Opvarming
og Afkjøling. Fra Rørsystemet i Ovnen, hvor Varmen efter
Behag kan reguleres ved Skydere, stiger Olien op i en
lufttæt Beholder, som indeholder et Pyrometer, og hvorfra Olien
da forgrener sig i Ledninger til de forskjellige Steentøiskar;
afkjølet her vender den da tilbage til Ovnen. Ved Ventiler
og Haner kan Til- og Afløbet for hvert enkelt Kar reguleres,
Varmegraden altsaa ogsaa. Denne Opvarmningsmaade skal
være meget billigere end med Damp; Olien lugter ikke og
kan benyttes aarviis uden at lide Forandring. De til denne
Opvarmningsmaade nødvendige Steentøiskar, leveres
uigjennemtrængelige for Paraffinolie fra Fabrikantens Doulton &
Watts, Lambeth, London. (Dingler: Polyt. Journal, Bd. 177,
S. 186 efter Chemical News, Bd. 21, S. 26&)

A. T.

Forskjellige Yttringer af Svovlkulstoffets Nærværelse i Gassen.
Som bekjendt fjernes Svovlbrinte
let af Gassen, hvorimod Svovlkulstof tilligemed qvælstofholdende
Svovlforbindelser bliver tilbage. Tilstedeværelsen af denne
Svovlforbindelse lader sig praktisk paavise paa følgende Maader.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:01 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1871/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free