- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tiende Aargang. 1871 /
34

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Thomsen: Nogle Forelæsningsforsøg.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

brænder nu i Ilten, og det lille Platinrør hindrer Aabningen
i at smelte ved Flammens stærke Varme. Formindsker
man nu Mængden af tilstrømmende Ilt ved at dreie paa
Iltbeholderens Hane, indtræder snart det Tidspunct, da
Iltmængden bliver utilstrækkelig til Brintens Forbrænding;
Brintflammen udvider sig stærkt, forsvinder tilsyneladende nogle
Øieblikke, hvorpaa Flammen fremtræder ved Iltrøret, og nu
brænder Ilten i Brinten. Aabner man nu efterhaanden Hanen
for Ilten, trækker Flammen sig henimod Brinten, og Brinten
brænder atter i Ilten. Phænomenet lader sig gjentage paa
denne Maade saa ofte man ønsker det, uden at Flammen
udslukkes; naar man blot ikke svækker eller forstærker
Iltstrømmen for pludseligt.

Forsøget er meget overraskende, og den Tilskuer, som
fra Begyndelsen af ikke nøie har fulgt Forsøget, kan paa
Grund af Apparatets fuldstændige Symmetri (to Luftbeholdere
og to i et Glas samlede Brænderrør) umuligt afgjøre, hvilken
af de to Luftarter er det egenlige brændbare Legeme;
Forsøget viser Forbrændingsphænomenets Gjensidighed paa
det Tydeligste. Det forstaaer sig, at medens Ilten brænder,
et Overskud af Brint træder ud af Glasrøret foroven og lader
sig antænde, saaat man samtidigt kan iagttage Brintens
Forbrænding i Luften og Iltens i Brinten.

2. Iltens Forbrænding med osende Flamme.
De vægtfyldige Kulbrinter som Benzol og Terpentinolie brænde
med stærkt osende Flamme; omvendt brænder ogsaa Ilten i
Dampene af disse Legemer med en ganske lignende Flamme.
Forsøget lader sig vise paa følgende Maade. I en temmelig
langhalset Kolbe opvarmer man noget Benzol; Kolben er lukket
med en dobhelt-gjennemboret Prop, hvori ere stukne to korte
Glasrør; det ene har en Centimeters indvendige Aabning, det
andet er snevrere og bøiet noget til Siden. Naar Dampene
naae Mundingen af det videre Rør, antænder man dem, og
fører da et med Iltbeholderen forbundet, af Ilt svagt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:01 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1871/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free