- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tiende Aargang. 1871 /
55

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Optiske Undersøgelser over Lydsvingningerne.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

igjennem deres Hvilestillinger, hvilket jo indtræffer to
Gange for hver Svingning.

Erstattes den foran nævnte faste Spalte, fra hvilken de
Lysstraaler, som skulde interferere med hinanden, udgik, af
disse to bevægelige Spalter, har man det i sin Magt at gjøre
Interferensstribernes Svingningstid saa stor, som man vil. Er
t. Ex. Orgelpibens Tone dobbelt saa høi som Stemmegaflens,
ville Interferensstriberne være i Hvile, men lidt forskudte, enten
opad eller nedad. Er Luften i Orgelpiben fortættet, naar de
bevægelige Spalter dække hinanden, vil Interferensbilledet
danne sig lidt lavere, end om Luften i Orgelpiben havde
været i Hvile. Da endvidere Tiden, der forløber mellem to
paa hinandnn følgende Dækninger af Spalterne, er den samme
som Luftens Svingningstid i Piben, saa maa der være en
Fortætning i Luften, hvergang Lyset falder paa den, og
følgeligt vil Interferensbilledet bestandigt danne sig paa samme
Sted. Er Stemmegaflens Svingningstid lidt større, end hidtil
er antaget, vil Luftens Tæthed i Orgelpiben derimod ikke
være den samme, hver Gang Lyset træffer den, og
Interferensbilledet vil derfor bevæge sig frem og tilbage, men meget
langsomt.

Interferensstribernes Bevægelse hidrører fra Luftens
Fortætning og Fortynding og den derved foranledigede
Forandring af dens Brydningsforhold. Da Sammenhængen mellem
Tæthed og Brydningsforhold er bekjendt, kan den første deraf
beregnes. De fandt saaledes for en Orgelpibe af 360mm Længde,
som forstærker en Tone med 181 Svingninger i Secundet,
ved at anblæse den med et Tryk, der var 3mm høiere end
Lufttrykket, Forskjellen mellem Tætheden i Lydbølgens
fortættede og fortyndede Deel at være 0,00888 af Luftens Tæthed;
deraf findes igjen den Vei, som en svingende Luftdeel under
sin Bevægelse fjerner sig fra sin Hvilestilling, at være l,32mm.

Hertil knytte Forfatterne endnu nogle Bemærkninger om
Lydbølger i fri Luft. Helmholtz har nemlig angivet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:01 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1871/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free