Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Thomsen: Chemiske Theorier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
TIDSSKRIFT
FOR
PHYSIK OG CHEMI
SAMT
DISSE VIDENSKABERS ANVENDELSE.
10. AARGANG. - 1871. - 3. HEFTE.
Indhold.
Julius Thomsen: Chemiske Theorier (fortsat), S. 65.
- Plateaus sidste Undersøgelser over Vædskers Ligevægtsfigurer, S. 74.
Jul. Thomsens nye calorimetriske Methode, S. 79.
Indvirkningen af Vanddamp paa Jern og af Brint paa Jernilte, S. 82.
Den første Synthese af et Plantealkaloid, Coniinet, S. 87.
Oxyhydrogengas-Compagniet i New-York, S. 88.
Forskjellige Stoffers Evne til at hindre organiske Legemers Decomposition, S. 90.
Desinfection af Valpladser, S. 93.
Den største Masse gedigent Kobber, S. 95.
Steensaltleie ved Segeberg, S. 95.
Ægproduction hos Ænder og Høns, S. 96.
Julius Thomsen: Chemiske Theorier.
(Fortsættelse; see S. 9.)
Atomtheorien er for Tiden Chemiens vigtigste, man
kunde næsten sige dens eneste Hypothese. Alle Kjendsgjerninger
skulle forklares ved Antagelsen af Atomer og Moleculer som
Legemernes Grundbestanddele, og det er klart, at man for at
naae til en saadan Forklaring maa tillægge disse Smaadele
forskjellige Egenskaber, som ere ligesaa hypothetiske som
selve Tilværelsen af Atomer og Moleculer. Ikke alene for
Chemiens Vedkommende, men ogsaa for store Afsnit af Physiken
spiller Atomtheorien en vigtig Rolle og forøger saaledes de
allerede talrige Tilknytningspuncter mellem disse tvende Videnskaber.
Ifølge Athomtheorien er Stoffet ikke deleligt i det Uendelige; Grændsen for den mechaniske Deling danne Moleculerne, der i forskjellige Stoffer kunne være af meget forskjellig Beskaffenhed, medens det samme rene Stof stedse
giver Moleculer af samme Beskaffenhed og kun saadanne.
Moleculet og dets Egenskaber er derfor det bestemmende med
Hensyn til Legemets Egenskaber; thi Legemet er kun en
Samling af flere eller færre Moleculer, alt eftersom man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
