Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Thomsen: Chemiske Theorier. - Plateaus sidste Undersøkelser over Vædskers Ligevægtsfigurer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er et Atom; men der er Rimelighed derfor, og derfor gjør
man denne Hypothese for at bestemme Atomernes relative
Vægt. Methoden forudsætter imidlertid, at man kjender
Stoffets Molecul, hvilket atter forudsætter, at Stoffet er et flygtigt
Stof, hvis Vægtfylde i luft- eller dampformig Tilstand kan
bestemmes, og Methoden er derfor ikke anvendelig i alle Tilfælde.
Stoffets physiske Egenskaber maae afhænge af
Moleculets Bygning; Lighed i Bygning maa føre til Lighed i
physiske Egenskaber; jo større denne er, desto nærmere maa
Moleculernes Bygning stemme overeens. Derfor danner
Undersøgelsen af Stoffets physiske Egenskaber, Krystalform,
Varmefylde, Vægtfylde og desl. et vigtigt Grundlag for
Bestemmelsen af Moleculernes indre Bygning og som Følge
deraf ogsaa for Bestemmelsen af Atomernes relative Vægt,
der dog stedse paa Grund af Forudsætningernes Beskaffenhed
kommer til at bære et hypothetisk Præg.
(Fortsættes)
Plateaus sidste Undersøkelser over Vædskers Ligevægtsfigurer.
Med 11te Række af sine
»Experimentale og theoretiske Undersøgelser over Ligevægtsfigurer,
dannede af en Vædske uden Vægt«, har Plateau afsluttet
Arbeiderne over dette Æmne, og Akademiet i Brüssel har i den
Anledning tilkjendt ham en Priisbelønning paa 5000 Francs,
»fordi han, der selv er blind, ved sin Udholdenhed og
Genialitet og med Understøttelse af sin Familie og nogle Venner
har været istand til efter 26 Aars Arbeider at forøge Physiken
med et Afsnit, der næsten heelt igjennem er nyt og som man
næppe engang skulde have ventet sig som Resultat af
Tænkningen og Synet i Forening.«
I 9de Række behandler Plateau Varigheden af de
forskjellige Vædskehinder, og viser, at denne afhænger
af mange forskjellige Omstændigheder.
Luftens Bevægelser true ofte med at sønderrive Hinden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>