Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Thomsens nye calorimetriske Methode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bestaaer af to Glaskar A og B, der staae i to større, med Vand
fyldte Beholdere A1 og B1 som tjene til at holde Temperaturen
paa samme Punct i længere Tid. Selve Beholderne A og B
staae forneden i Forbindelse med hinanden, og den ene, B, er
ved Forsøgets Begyndelse fyldt med Vand indtil et Mærke
paa Røret h; i A staaer Vandet samtidigt saa høit, at det lukker
for Røret k. Ved Hjælp af Hanerne 2 og 3 kan man fornye
Vandet i A og B, lade det løbe ud og bringe det til en
hvilkensomhelst Temperatur og derefter drive det tilbage igjen,
medens Omrøreren v1, der holdes i Gang paa samme Maade som
v, holder Temperaturen eens overalt i B1.
Dette Gasometer arbeider nu paa følgende Maade: Brinten,
som udvikles paa sædvanlig Maade, ledes under Constant Tryk
gjennem Røret ee og Hanen 5 ind i B; flanerne 3 og 1
aabnes, og Vandet drives over i A, indtil det i B er sunket til
Mundingen af Røret d. Da lukkes 5, 3 og l, medens 6 og 7
aabnes, en Deel af Brinten i B vil da gaae bort, indtil Trykket
i B er liig Lufttrykket. Derefter aabnes 4, og samtidigt
antændes Brinten. Fra Udvindingaapparatet trænger Brinten nu
gjennem Rørene e og f ind i A og driver Vandet med
constant Hastighed gjennem Hanen 4 og Røret g ind i B, thi
Trykket i Mundingen af g er under hele Forsøget det samme
og liig Differensen mellem det Tryk, hvorunder Brinten træder
ud af f, og Trykket af en Vandsøile, hvis Høide er den lodrette
Afstand mellem Mundingerne af g og f. Naar Vandet igjen
er steget til Mærket paa h, lukkes Hanerne 4, 6 og 7, og
Apparatet er nu i samme Stand som fra først af.
Paa en lignende Maade ledes med Constant Hastighed en
Strøm af Ilt til Calorimetret.
Fordelene ved denne Methode ere aabenbart meget
betydelige. Correctionerne for Varmeudstraaling o. s. v., der
altid ere meer eller mindre ufuldstændige, falde bort,
Varmefylden, der er en Function af Temperaturen, bestemmes her for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
