- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tiende Aargang. 1871 /
89

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oxyhydrogengas-Compagniet i New-York.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der dannes Kalihydrat, Mangantveilte og Ilt, efter
Formlen 2 (KO MnO3) + 2 HO = 2 (HO KO) + Mn2 O3
+ 3O. Der udvikles altsaa Ilt, medens der bliver tilbage
en Blanding af Kalihydrat og Mangantveilte, som glødet i en
Luftstrøm igjen omdannes til mangansuurt Kali. Denne
Behandlingsmaade kan gjentages utallige Gange med samme
Blanding, saaat den Mængde Ilt, den samme Portion af
Blandingen leverer, theoretisk talt er uendeligt stor.

Anvender man Stofferne i Ovenstaaende Forhold, skulde de
efter Formlen give 14½ Procent Ilt, 100 Pund altsaa noget
over 5 Cubikmetre (162 Cubikfod).

Apparaterne, der benyttes, minde meget om Gasværkernes.
Blandingen af 1 Deel Bruunsteen og ½ Deel kaustisk Natron
overgydes først med Vand og afdampes i en Jernskaal under
flittig Omrøring. Derpaa calcineres den i en lille Flammeovn,
og fyldes tilsidst i Jernretorterne, som meget ligne almindelige
Gasretorter. Man blander Massen forud med Kobberilte eller
raa Bruunsteen for at forebygge Sammensmeltning.
Retorterne have en Slags Rist, hvorpaa Materialet lægges, saaat
der foroven og forneden bliver et tomt Rum. De ere 6 Fod
lange og 2 Fod vide. 12 Retorter ligge i een Ovn, 6 paa
hver Side. Blandingen udgjør 900 Pund for hver Retort.
Damp eller Luft træder ind foroven, gaaer igjennem den porøse
Masse og træder igjen ud gjennem et Rør under Risten.

Naar Retorterne ere opvarmede til Rødglødhede, pompes
Luft ind, som ved at passere gjennem Natronlud er bleven
befriet for Kulsyren, der ellers vilde gaae i Forbindelse med
Natronet i Blandingen. 15 Minuter ere tilstrækkelige til
Iltningen, hvorpaa der tilledes Damp af 10 Punds Spænding
igjennem samme Rør. I Løbet af 10 Minuter er al Ilten
uddrevet; den renses for Vanddamp i en Fortætter, hvor der
indsprøites koldt Vand. Gassen samles i et stort Blikgasometer
for tilsidst ved en Pompe at comprimeres i smaa Jernbeholdere
til Transport. Der blev hver Dag fabrikeret 30000 Cubikfod.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:01 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1871/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free