Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Desinfection af Valpladser - Den største masse gedigent Kobber - Steensaltleie ved Segeberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Luftarter, som udvikle sig. Jern vitriol- og Manganopløsning
have det Fortrin at være meget virksomme og tillige meget
billige. Er der allerede optraadt Miasmer, forstyrres disse
bedst ved samtidig Anvendelse af Chlorkalk.
Brom, der virker ligesaa kraftigt som Chlor, har man
allerede med Fordeel anvendt ved Desinfection af stinkende
Vand. Det er vistnok for flygtigt til at anvendes paa Gravene
paa Valpladserne, ligesom det er ubeqvemt.
Hestecadavere, som altid blive daarligst begravede, maa
strax paa rette Maade imprægneres med Carbolsyre. Det
vilde være tilstrækkeligt, naar man heldte Syren i Ørene
og i Bughulen og stænkede dem udvendigt. Det sikkreste
Middel til at undgaae sørgelige Virkninger i Fremtiden vilde
være ikke at samle altfor mange Cadavere paa eet Sted,
omend dette vilde kræve mere Arbeidskraft og mere Tid.
(Berichte d. deutschen chem. Gesellschaft, 1870, S. 879.)
A. T.
Den største masse gedigent Kobber
var hidtil en Klump paa 4000 Centner, som i 1867 blev fundet ved
Øvresøen, Denne maa nu indtage anden Rang, da man
i samme Egn har fundet en samlet Masse gedigent Kobber,
som er 19,81 Metre lang, 9,45 Metre høi og 0,61 Meter tyk
(t Meter = 3,1862 Fod). Af disse 114 Cubikmetre eller 3680
Cubikfod ere to Trediedele reent Kobber, medens Resten
dannes af forskjellige Mineralier (Kalkspath, Prehnit, Epidot og
Qvarts). Disse 15000 Centner Kobber repræsentere
Fjerdedelen af et Aars Production i det Mansfeldske
Bjergværksdistrict, hvilken i 1868 beløb sig til 60000 Centner. (Polyt.
Centralblatt 1870, S. 1513 efter Neues Jahrbuch f. Mineralogie
1870, H. 1.)
A. T.
Steensaltleie ved Segeberg.
Ved Boringer efter
Steensalt ved Segeberg i Holsteen er man i en Dybde af 466
Fod naaet til Steensaltet, som man endnu borede 24 Fod dybt
ned i, da Boret gik istykker. Ifjor begyndte man da paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
