- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tiende Aargang. 1871 /
138

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kul øom Desinfectionsmiddel og middel mod Gift.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forskjel; thi Kul af bagende eller sintrende Kul absorbere
kun i ringe Grad Luftarter og Dampe (hvilket ogsaa er Tilfældet
med Anthracit-Cokes), medens magre Kul give Cokes, som
besidde en ikke ubetydelig Absorptionsevne. Ved et Forsøg
med et halvt Pund Steenkul-Cokes af Størrelse som en Nød
udvikledes Kulsyre og noget Svovlbrinte, som ligeledes var
oprindeligt tilstede i Cokes’en, af Kulilte fandtes der, efter
Prøven med en Due at dømme, kun Spor. Iøvrigt kan man
antage, at Cokesenes Slukning, som den almindeligt foretages
i Gasværkerne, nemlig med Vand, vil formindske deres Indhold
af Luftarter, idet Vanddampen uddriver disse; hvorimod Mængden
vil være større, naar de slukkes af Mangel paa Ilt i tillukkede
Rum, hvor Atmosphæren vil være rig paa Kulsyre, Kulilte og
Svovlsyrling.

Der blev ligeledes anstillet forskjellige Forsøg med
Beenkul, men Luftarternes Beskaffenhed blev her ikke
undersøgt ad chemisk, derimod ad physiologisk Vei ved deres
Indvirkning paa en Due i den omtalte Zinkkasse. Heraf sluttede de
nævnte Experimentatorer, at de pulveriserede Beenkul ved Kogning
med Vand vdviklede en Luftblanding, som for største Delen
bestod af Kulsyre; bleve de fugtige Kul bagefter behandlede
med Saltsyre, udvikledes kun lidt Kulilte, som tilligemed ringe
Mængder Svovlbrinte og Cyanbrinte havde nogen Indvirkning
paa Forgiftningsphænomenerne, men Alt tydede dog paa, at disse
fortrinsviis skyldtes Kulsyre, som væsenligt stammede fra Syrens
Indvirkning paa de kulsure Salte i Beenkullene. Efter
Behandlingen med Saltsyre bleve Beenkullene udvaskede med
destilleret Vand og tørrede ved svag Varme; dernæst bleve de
opvarmede, som tidligere Trækullene, i en Glasretort,
udelukkede for Luften. Forgiftningsphænømenerne tydede her
utvivlsomt paa Kulilte. Beenkullene, som ved Kogningen med Vand
og Behandlingen med Saltsyre havde mistet deres Kulsyre,
udviklede her ligesom mere concentreret Kulilte. De samme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:01 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1871/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free