Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere Undersøgelser over den elektriske Strøms Natur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Heraf følger altsaa, at den elektriske Ligevægt i
Almindelighed først indtræder efter en Række frem- og tilbagegaaende
Svingninger; den Tid, der medgaaer hertil, afhænger af Traadens
Længde og maaske ogsaa af den inducerende Strøms Styrke.
For den af Bernstein anvendte Inductionsmaskine var
Svingningstiden omtrent 1/20000 Secund, og den sidste Svingning,
som kunde bemærkes, iagttoges ved Anvendelse af to af
Groves Elementer 0,0014 Secund efter Aabningen af den
inducerende Strøm, Hvorledes dette egenligt skal opfattes, er dog
et andet Spørgsmaal. Man vil vel snarest tænke sig, at
Elektriciteten forplanter sig ved en Art Bølgebevægelse, hvorved
de uensartede Elektriciteter i Lederen adskilles og igjen forene
sig, men at denne Forening først indtræder efter en Række
frem og tilbage gaaende Svingninger, at Elektriciteten altsaa
besidder Inerti.
Ad en heelt anden Vei er Bezold kommet til lignende
Resultater (Pogg. Ann. Bd. 140, S. 145-160 og 541-552).
Istedetfor Multiplicatoren benyttede han de Lichtenbergske
Figurer til at finde Retningen af elektriske Strøm. Disse
Figurer danner man ved at strøe et flint Pulver paa en isolerende
Plade og holde Knoppen af en ladet Leidnerflaske hen dertil.
Er Flaskens indre Belægning ladet med positiv Elektricitet,
dannes der da paa Fladen et Billed, der har Form af en
Stjerne, medens det for en negativ Ladning ligner en Ring.
I mange Tilfælde er dette Billede dog mere sammensat, og
Bezold har fundet, at dette hidrører fra, at begge Figurer
dannes samtidigt idet Udladningen da er oscillerende. Heri
har man da igjen et meget tydeligt og let anvendeligt
Kjendetegn paa Tilstedeværelsen af denne mærkelige Form for
Udladningen.
Den vigtigste Anvendelse, Bezold har gjort af disse
Figurer gaaer dog i en lidt anden Retning; den har nemlig Hensyn
til Strømningen i Sideledningen. Befæster man til et Punct
af en lukket Leder en kort Metaltraad, saa skulde den efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
