Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agerjordens physiske Egenskaber. - Kobberfabrikationen omkring Newcastle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Luften. Derved forklares tillige, hvorfor Luften paa Landet i
Regnveir ikke altid er mættet med Fugtighed, hvilket man dog
med Rette kunde vente Jorden indsuger nemlig i dette Tilfælde
Vandet og fortætter tildeels den Vanddamp, det udsender,
saalænge som den endnu ikke er mættet ved den paagjældende
Temperatur.
De omtalte Absorptionsforhold ville tillige medføre
forskjellige Temperaturforandringer. Strømmer Luften nemlig
henover Agerjorden, vil Jorden afkjøles, hvis Dampspændingen
i Luften er lavere end Dampspændingen i Jorden. Derimod
vil Jorden blive varmere, hvis Luftens Dampspænding er størst,
idet der saa vil fortættes Damp i Jorden. Denne Opvarmning
har Babo ogsaa paaviist ved Forsøg. Af samme Grund vil
Jord ogsaa blive opvarmet ved Tilsætning af Vand, naar den
iforveien ikke indeholder nok, til at dens Dampspænding kan
være liig det rene Vands. Paa denne Maade forklares den
Temperaturstigning, man iagttager i Agerjorden, naar det regner
efter lang Tørke, selv om Regnen er koldere end Jorden.
Man seer altsaa, at Agerjorden, som har den Evne at
tilbageholde Ammoniak, Kali og Phosphorsyre, Stoffer, som
ere nødvendige til Plantens Næring, ogsaa paa Grund af sin
eiendommelige Porositet omkring Planterødderne kan fortætte
de Luftarter og det Vand, Planten kræver til sin Udvikling.
(Bull. soc. d’encouragement. 1870. S, 363 efter Comptes
rendus).
A. T.
Kobberfabrikationen omkring Newcastle
har taget et hurtigt Opsving. Den begyndte i 1850, udgjorde i
1858 400 Tons (à c. 2000 (*krøllet u med streg over*)] og i 1869 ikke mindre end
4100 Tons til en samlet Værdi af 340,000 Pund Sterling.
Kobberet vindes som Biproduct ved Fabrikationen af Svovlsyre
af kobberholdende Svovlkiis, idet det extraheres af de Rester,
som blive tilbage, efterat Svovlkisen i Fabrikerne har tjent til
at udvikle Svovlsyrling. De kobberholdende Svovlkiser udgjøre
ogsaa for Øieblikket den større Deel, nemlig 64 Procent, af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
