- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tiende Aargang. 1871 /
155

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den saakaldte chemiske Tøirensning.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1 i 2, en ny Portion vaskes i 1 o. s. fr. Naar de 4 første
Beholdere saaledes ere optagne af Tøi, vasker man den første
Portion, som er i 4, ud i 5, hvor der er reent Benzin, de andre
følge efter og vaskes ligeledes anden Gang. Ved denne
Flytning kommer Tøiet i bestandigt renere Benzin. Efter den
anden Vaskning eftersees det atter og gnides med den
omtalte Dup, som er dyppet i Benzin fra den 5te Beholder.
De færdige Tøier lader man dernæst afdryppe i en høi
Zinkcylinder med gjennemhullet Mellemrum, man trykker Tøiet
saa tørt som muligt og tørrer det dernæst i en meget varm
Tørrestue.

I større Etablissementer foretages Vaskningen i
lukket Rum, Man har nemlig en liggende Tromle af Træ,
indvendigt beklædt med Zink, som er loddet tæt. Tøiet, der
er sorteret, fyldes igjennem en Dør i Omkredsen, som
bagefter kan skrues aldeles tæt til. Tromlen, som dreier sig om to
vandrette Tapper, dreies dernæst rundt i en halv Time til tre
Qvarteer ved Haand- eller Maskinkraft; derved gnides
Tøistykkerne mod hinanden, og undertiden befordrer man
Gnidningen ved at anbringe Trækugler inde i Tromlen. Efter
Vaskningen af det lyseste Tøi fyldes den næste mørkere
Portion i, o. s. fr. Tilsidst bliver Benzinet for ureent, det tappes
ud gjennem en Hane, og frisk Benzin fyldes i. Benzinet
fjernes dernæst tildeels af Tøiet ved en
Centrifugaltørremaskine, førend det tørres.

Istedetfor Tromler anvender man ogsaa
»Turbulentmaskiner«, som virke paa samme Maade, blot Formen er en anden.
Det er nemlig en Trækasse af qvadratisk Gjennemsnit,
ligeledes tættet med Zink; den anbringes, fyldes og dreies rundt
paa samme Maade; men Tøiet kastes noget stærkere rundt i
dette Apparat.

Det smudsige Benzin, der efterhaanden samler sig, renses
ved Destillation. I det Smaa foretages denne i Glasretorter,
som opvarmes staaende i varmt Vand (directe Ild maa aldrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:01 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1871/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free