Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - C. Christiansen: Spectralanalysen og Himmellegemerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til den støre Mængde lyse Linier, dette Stof selv giver. Paa
denne Maade har man kunnet angive Aarsagen til en
meget stor Deel af de hidtil undersøgte Linier i Solspectret,
og der er efter Ångstrøms Mening ikke Grund til at antage;
at der paa Solen skulde findes andre Grundstoffer end paa Jorden.
Antallet af mørke Linier i Solspectret er overordenligt
stort, og selve Linierne ere yderst forskjellige baade i
Udstrækning og Belysning. Deres Fordeling i Solspectret er
endvidere meget uregelmæssig, saaat der ikke kan angives
nogensomhelst Lov derfor. Det er derfor nødvendigt at angive
Beliggenheden af enhver Linie for sig, et møisommeligt og
vanskeligt Arbeide. Kirchhoff og Hoffmann have udført
det ved at tegne Solspectrets saaledes som det viste sig i
deres Spectroskop, men denne Løsning af Opgaven er ikke
fuldstændig, da Liniernes indbyrdes Afstande vexle med
Prismernes Natur. Det er denne Omstændighed der har bevæget
Ångstrøm til i et vidtløftigt og overordenligt nøiagtlgt Arbeide
at bestemme Bølgebredderne for de samme Linier (see dette
Tidsskrift 8de Aargang, 1869, S. 156).
Skjøndt de allerfleste mørke Linier i Solspectret hidrøre
fra Absorption i selve Solens Atmosphære, er dette dog ikke
Tilfældet med dem alle; en Deel af dem, de saakaldte
terrestriske Linier, fremkomme ved Absorption i Jordens
Atmosphære. Det viser sig nemlig, at Antallet af mørke Linier
ikke paa alle Tider af Dagen er det samme, men at der ved
Solens Opgang og Nedgang sees en Mængde mørke Linier,
fortrinsviis i det Røde, som forsvinde ved Middag. Dette
forklares af, at Solstraalerne om Morgenen og Aftenen maae
gjennemløbe en meget større Deel af Atmosphæren end om
Middagen, hvorved Absorptionen maa blive langt stærkere i de
første Tilfælde end i sidste. For at hæve al Usikkerhed i
denne Henseende har Janssen anstillet Forsøg over Luftens
og navnligt Vanddampenes Evne til at absorbere Lyset. Han
lod et stærkt Baal antænde i fri Luft og undersøgte dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>