Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Thomsen: Oversigt over Resultaterne af Undersøgelserne med Hensyn til Syrernes Neutralisation og Basicitet - C. Christiansens Undersøgelser over Fuchsinets Farvespredning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Salpetersyre (137"); betydeligt lavere staae Borsyre og
Kulsyre (110-111"); og den mindste Varmeudvikling giver
Svovlbrinte (Kiselsyre) og Cyanbrinte. Men sammenlignes den
Varmeudvikling, som et Molecul Natronhydrat giver med den
til Dannelsen af det normale Salt fornødne Syremængde, er
Rækkefølgen tildeels en anden, dog fremtræder ogsaa her
Fluorbrintesyren med den største Varmeudvikling (163"),
derefter kommer Svovlsyre, Selensyre, Metaphosphorsyre
(155-152"), Svovlsyrling,. Phosphorsyrling og Oxalsyre (135-141"),
derefter aftage Størrelserne efterhaanden, indtil man kommer
til Svovlbrinte, Cyanbrinte og Kiselsyre.
12) For nogle af de af mig undersøgte Syrer er
Neutralisationsvarmen tidligere bleven bestemt. De ældre
Bestemmelser vise ofte betydelige Afvigelser fra de af mig fundne
Talstørrelser, og navnligt er dette Tilfældet med Favre &
Silbermanns Bestemmelser (Ann. Chim. Phys. III. V. 37 p. 494);
for Chlor-,,Brom- og Jodbrintesyre, Salpetersyre og
Phosphorsyre ere disse Experimentatorers Bestemmelser 10-12
Procent for høie, t. Ex. for de første 4 Syner 151-152"
istedetfor 137". Aarsagen hertil ligger sandsynligviis i de
unøiagtige Angivelser af det af dem benyttede
Qviksølvcalorimeter, og jeg tvivler meget om, at de Forsøg, man i den
nyeste Tid har anstillet med dette Apparat, have givet et
nøiagtigere Resultat.
C. Christiansens Undersøgelser over Fuchsinets Farvespredning.
Det erbekjendt, at det Farvebillede, Spectrum, som
dannes derved, at en ufarvet Lysstraale brydes t. Ex. i et
ufarvet Glasprisme, indeholder samtlige Regnbuens Farver i en
bestemt Orden, saaledes at de røde- Straaler afvige mindst
fra den indfaldende Straales Retning, ere brudte svagest, men
at Afvigelsen tiltager for Farverne Orange, Guult, Grønt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
