Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - C. Christiansens Undersøgelser over Fuchsinets Farvespredning. - Bessemerværket i Seraing os Bessemerstaalets Anvendelse der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stykker vise sig gjennemsigtige med smuk Farve, saaledes
som de fleste Anilinfarvestoffer, Indigo, Carthamin,
manganoversuurt Kali o. fl. Forskjellige Physikere have godtgjort,
at for disse Stoffer det gjennemgaaende Lys ganske eller
tildeels er complementært til det Lys, som kastes tilbage fra
Overfladen, altsaa til Overfladefarven. Man kan derfor ogsaa
sige, at disse Stoffer stærkt absorbere eller standse de
Straaler, som de kaste stærkt tilbage. Det er saaledes viist,
at det manganoversure Kalis Overfladefarve viser fem
Lysmaxima i Grønt, netop svarende til de fem mørke Striber,
som en fortyndet Opløsning af manganoversuurt Kali viser i
det gjennemgaaende Lys.
Kundt har nu viist, at følgende Stoffer, der alle, have
grøn Overfladefarve, bryde det røde Lys stærkere end det
blaae, saaat Grønt bliver brudt svagest, nemlig: forskjellige
Sorter Anilinblaat og Anilinviolet, Anilingrønt (Jodgrønt),
Indigo (opløst i rygende Svovlsyre) Indigocarmin, Carthamin,
Murexid (opløst i Kalilud), Cyanin, manganoversuurt Kali og
Carmin. Alle Stofferne bleve undersøgte i opløst Tilstand.
Men Iagttagelsesmaaden var en saadan, at kun fuldstændigt
abnorm Farvespredning kunde iagttages. Han bragte
nemlig en Draabe af Opløsningen mellem to Speilglasplader, der
dannede en Vinkel af 25° mod hinanden, og saae gjennem
den Deel af Vædsken, som var suget op langs
Berøringslinien mellem Pladerne, hen paa en lysende Spalte. Der
hører endeel Øvelse til Iagttagelsen, og nogen bestemt Maaling
blev ikke udført. (Pogg. Annal. Nr. 11, 1870, og Nr. l,
1871).
A. T.
Bessemerværket i Seraing og Bessemerstaalets Anvendelse der.
Det tør maaskee forudsættes bekjendt,
at Staal efter Bessemers Methode tilvirkes derved, at man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
