Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bessemerværket i Seraing os Bessemerstaalets Anvendelse der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Beskaffenhed. Men enhver Tvivl forsvinder, naar man
bagefter hærder Staalet, da derved Texturen af to forskjellige
Staalsorter bliver meget forskjellig.
Den mechaniske Prøve foretages med Staalet, efterat
det iforveien er behandlet under Hammer. Haardheden
bestemmer Barrens forskjellige Forhold ved Stød og
Slag. Medens saaledes i Seraing den blødeste Staalsort
lader sig bøie U-formigt, og begge de to Ender endog kunne
hamres heelt sammen uden at brække eller revne, knækker
en anden meget haard Staalsort, saasnart Bøiningsvinklen
bliver mindre end 145-130 Grader. Mellem disse
to Staalsorter stilles da alle de andre, og man kan næsten antage,
at Bøiningsvinklen, ved hvilken Brud indtræder, er
proportional med Staalels Haardhed. Men i Seraing completterer man
denne Prøve med en Trækprøve, idet man undersøger, hvor
stor Kraft der hører til at trække Staalstangen over. Denne
Modstand mod Sønderrivning retter sig ikke efter Længden
af Staalstangen, men voxer ligefrem med Tversnittet og
udtrykkes Ved den ¥ægt, der pr. Qvadratmillimeter af Stangens
Tversnit udfordres til Sønderrivning. Denne Vægt udtrykker
Stangens absolute Styrke. Her viser det sig nu, at den
absolute Styrke tiltager med Staalets Haardhed, men samtidigt
aftager Coefficienten for den permanente Udvidelse, det vil
sige, Staalet kan ikke saa godt taale at strækkes uden at briste,
saaat det bliver mindre brugbart i alle Tilfælde, hvor det er
udsat for Stød og Slag. I saadanne Tilfælde maa man
derfor anvende de blødeste Staalsorter, men deres absolute
Styrke er endda 10 Procent større end Styrken for de bedste
Sorter Smedejern.
De chemiske Undersøgelse bestemmer kun
Kulstofmængden efter Eggertzs Methode (see dette Tidsskrift,
9de Aarg. 1870, S. 145). Ved at opløse Staal i Salpetersyre
faaer man nemlig en Opløsning, som er desto stærkere farvet,
jo mere chemisk bundet Kulstof Staalet indeholder. Opløses
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
