- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tiende Aargang. 1871 /
192

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bessemerværket i Seraing os Bessemerstaalets Anvendelse der.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


I Seraing benyttes nu Bessemerstaalet fortrinsviis til
Maskiner: Locomotiver, Boremaskiner,
Blæsemaskiner, Skibsdampmaskiner samt til Ildvaaben. ,

I de Locomotiver som Seraing nyligt har leveret
til de italienske Baner, har, selve Kjedlen fraregnet, Staalets
Vægt udgjort 3985 Kilogram mod 9632 Kilogram Jern. Af
Staal dannes saaledes Axerne, som derved blive langt mere
eensartede i deres Masse og tillige langt sikkrere; der bruges
mindre Smørelse, da de ere glattere, og de blive heller ikke
ophedede under Kjørslen, da de ikke have Sveisrande, som
kunne skjære sig ind i Leiet. Hovedfordelen er imidlertid
den Lethed, hvormed man af eet Stykke ved Smedning kan
danne »forkrykkede« (dobbeltvinkelhøiede) Axer; de
tilsvarende Axer af Smedejern havde oftest ikke den garanterede
Styrke, idet de gik istykker, førend de havde løbet de
garanterede 200000 Kilometre; og baade Brudets Beliggenhed og
Beskaffenhed var saa forskjelligt, at man ikke kunde anstille
nogen Sammenligning. Derfor valgte man tidligere altid
Locomotiver med udvendige Cylindre, hvor Bøiningen bliver
overflødig.- Hjulringe gjøres af Staal baade til Locomotiver
og Tendere, hvorimod de ere for dyre til almindelige Waggoner.
Derimod har man ikke indladt sig paa Fabrikationen af
skiveformede Staalhjul, uagtet de frembyde flere Fordele, saaledes
gaae meget roligt og ikke støve saameget under Kjørslen.
Staalet er vel langt stærkere end Støbejern, men
Vanskeligheden ligger i at faae en tæt Støbning. (I et fransk
Værk har man forsøgsviis støbt under et Tryk af 300
Atmosphære). Desuden fabrikeres Krumtappe Fjedre, Coulisser,
Stænger og lign. Dele af Staal. Derimod har man kun
forsøgsvis benyttet Kjedler af Staalblik.

I Skibsdampmaskinerne udgjør Staalet den større
Deel af det hærdede Materiale. Ved fem store
Postdampskibe, som Seraing byggede i Antwerpen i 1870 til Routen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:01 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1871/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free