- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tiende Aargang. 1871 /
216

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Størrelgen af det mechaniske Arbeide, som en Infanterist paa Feltfod udretter. - De magnetiske Curver fixerede og photographerede.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tager man nu i Betragtning, at der ved Beregningen
ovenfor er forudsat, at Marschen foregaaer paa horizontal
Vei og forresten under de gunstigste ydre Betingelser, og at
der altsaa ikke er taget Hensyn til alle de Besværligheder,
der følge med en Colonnemarsch, saasom Hede, Støv, daarlig
Luft, snever Plads, og til at Føden og Hvilen som oftest er
utilstrækkelig, indseer man, hvor møisommeligt og
anstrængende, ja absolut svækkende Soldatens Arbeide i Felten maa
være. (Dingler, Polyt. Journal, Bd. 199, S. 424.)

A. T.

De magnetiske Curver fixerede og photographerede.
De Figurer, som dannes af Jernfilspaan, naar de
udsættes for kortvarige Rystelser liggende paa en plan
Overflade over en Magnet, have stærkt tildraget sig Physikernes
Opmærksomhed, idet man af deres Form har villet uddrage
Lovene for den magnetiske Virkning, som udgaaer fra
Magneten. Faradays og W. Thomsons Undersøgelser over det
magnetiske Felt og Magnetkraftlinierne støtte sig saaledes
til de nævnte Figurer. Det har derfor endeel Interesse at
kunne fixere dem og photographere dem. Den Methode, som
hidtil er bleven benyttet af Faraday og Andre, er den samme,
som tidligere er opfundet af Savart i det Øiemed at gjøre
Klangfigurerne varigere. Man udbredte nemlig et Ark Papir
bedækket med en slimet Substans henover Figuren, saa at de
enkelte Fiilspaan klæbede fa&t til Papiret; en Fremgangsmaade,
hvorved mange Partikler blive forskudte fra deres oprindelige
Stilling, saaat Figuren ikke kan bruges til nøjagtig Maaling;
eiheller lader den saaledes fixerede Figur sig meget lettere
forevise end den oprindelige.

A. M. Mayer benytter følgende Fremgangsmaade. En
reen Glasplade bedækker man med et fast Lag Schellak ved
at lade en alkoholisk Opløsning af Schellak flyde ud over
Pladen paa samme Maade som Photographen bedækker sin
Glasplade med Collodium. I nævnte Øiemed tilbereder man en
Schellakopløsning af stærk Alkohol og lader Opløsningen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:01 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1871/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free