- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tiende Aargang. 1871 /
246

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sneefaldets Indflydelse paa Klimaet. - Mont-Cenis Tunnelen.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Endnu skal omtales Skovenes gavnlige Indflydelse paa
en jevn Fordeling af Sneelaget og paa at fremkalde det alle
dets velgjørende Virkninger. Uden Skove standser
Sneemassen enhver Communication t. Ex. i det sydlige Rusland i
nærværende Aars Februar Maaned, da de fleste Jernbaner
vare standsede; Sneen kan nemlig blæses bort i alle
Retninger uden at standses af Forhindringer. Skovene forhindre
ogsaa et voldsomt Tøbrud, og Vandet vil ikke stige saa høit
i Floderne.

I det Hele taget kan man derfor sige, at Sneedækket har
gavnlige Virkninger. Selv et koldt Foraar kan være godt, da
det hindrer en for hurtig Væxt i den Iid, da Nattefrosten
endnu truer. (Phil. Mag., Bd. 42, S. 159 efter Sillimans
American Journal.)

A. T.

Mont-Cenis Tunnelen. Ideen til den Tunnel, som
nu gjennemskjærer Alperne mellem Savoyen og Kongeriget
Italien, er allerede fremsat i 1832. Men endnu to
andre Projecter saa Dagens Lys, førend den Plan fremtraadte,
som nu lykkeligt er ført tilende. Den 15. August 1857
billigede det piemontesiske Deputeretkammer paa Cavours
Forslag Planen, som det blev overdraget Ingenieurerne
Grandis, Grattoni og Sommeiller at udføre, og endnu samme
Maaned tog Arbeidet sin Begyndelse. Først i Slutningen af
forrige Aar, nemlig den 25. December 1870, Kl. 4½
om Eftermiddagen, var Gjennembrydningen
iværksat
, idet man nedbrød den tynde Skillevæg, der adskilte de
Arbeidere, som fra Tunnelens to Endepuncter havde arbeidet
sig ind i Bjerget. Gjennembrydningen fandt Sted netop midt
i Tunnelen.

Tunnelen fører fra Bardonnéche i Sardinien i en Længde
af 12,220 Metre eller 1 5/8 danske Mile til Modane i Savoyen,
der ligger 20 Kilometre eller 2 5/8 Miil fra St. Michel, hvor
den franske Lyon-Bane slutter til. Den gaaer under Bjerget
Frejus, der ligger 24 Kilometre S.V. for Mk Cenis.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:01 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1871/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free