- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tiende Aargang. 1871 /
276

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forfærdigelsen af Telegraphkabler paa Siemens's Værker i Woolwich. - Om Fluorescens.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

først bestemt saa nøie som muligt ved elektrisk Undersøgelse.
Det unøiagtige Sted bliver dernæst fundet paa følgende Maade.
Man har en isoleret Tromle A og en ikke isoleret B, og Kablet
vikles fra den sidste og paa den første (den isolerede). Enden
af Kablet paa A er fri og ikke i Berøring med noget, medens
Enden paa B staaer i Forbindelse med et Batteri, hvorved
Electricitetstabet gjennem det feilfulde Sted giver Udslag paa
et indskudt Galvanometer. Ved Tromlernes Omdreining vikler
Kablet sig efterhaanden og fra B til A, og efter at Feilen er
kommet noget udover B (imellem de to Tromler), kan
Strømmen ikke mere gaae gjennem Tromlen B til Jorden,
Galvanometernaalen gaaer tilbage paa Nul, og det farefulde Sted er
fundet. Feil, som først opdages efter Kablernes Beklædning
med Metal, forvolde undertiden meget Arbeide, førend de
findes.

Fra Prøverummet gaae elektriske Traade til alle andre
Dele af Værket, saaat man fra Prøverummet strax kan give
Signal til at standse Arbeidet, naar en Feil er bleven opdaget.
(Polyt Centralblatt 1871, S. 799 efter The Engineer, Mai
1871, S. 342.)

A. T.

Om Fluorescens. Naar Sollyset falder paa en
Gjenstand, bliver den i en vis Forstand selvlysende, idet den igjen
udsender en Deel af det Lys, der falder paa den, enten den
nn nærmest tilbagekaster eller adspreder Lyset. Farven af
det Lys, Legemet udsender, kan vel være forskjellig fra Farven
af det Lys, der faldt paa det, men er dog indeholdt i det
sidste. Et Legeme, som belyses af det hvide Sollys, kan
meget godt udsende rødt Lys, hvis Sollyset indeholder ogsaa
denne Farve; belyses Legemet derimod af reent rødt Lys, kan
det kun udsende Rødt igjen, hvilken dets egen Farve end er.

Men denne Sætning gjælder dog ikke i alle Tilfælde. Man
har fundet Legemer, som, naar de belyses med een Farve,
udsende Lys af en anden. Lægger man f. Ex. nogle Stykker
Bark af Hestecastanien i et Glas Vand og seer ovenfra ned i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:01 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1871/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free