Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Thomsen: Chemiske Theorier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
TIDSSKRIFT
FOR
PHYSIK OG CHEMI
SAMT
DISSE VIDENSKABERS ANVENDELSE.
10. AARGANG. - 1871. - 10. HEFTE.
Indhold. Julius Thomsen: Chemiske Theorier.
Om Betingelserne for Udvikling af Luft- og Dampblærer, S. 303.
Haglenes mikroskopiske Bygning, S. 311.
Dissociationsphænomener ved vandige Opløsninger af Jernchorid, S. 312.
Gjenvinding af Salpetersyrlingen i Svovlsyrefabrikationen, S. 314.
Nikkel- og Kobaltovertræk paa Metaller, S. 317.
Et ejendommeligt engelsk Patent, S. 320.
Oversvømmelse af Saltgruberne i Wieliczka, S. 320.
Julius Thomsen: Chemiske Theorier.
(Fortsættelse; see S. 74.)
Et Stofs physiske Egenskaber maae være afhængige af
dets indre Bygning, og, da et eensartet Stof kun er et
Aggregat af eensartede Moleculer, er det altsaa Moleculets
Bygning, som afspeiler sig i Stoffets physiske Egenskaber.
Det ligger nu nær omvendt at slutte fra Stoffernes physiske
Egenskaber til deres Moleculers Bygning og antage, at
fælles physiske Egenskaber for forskjellige Stoffer tyde paa en
beslægtet Bygning af disse Stoffers Moleculer.
Man kan derfor med fuld Føie antage, at jo mere
Stoffer nærme sig hinanden med Hensyn til Egenskaber,
saavel physiske som chemiske, desto større Lighed maa der
være i deres Moleculers Bygning og Anordning. Studiet af
Stoffernes physiske Egenskaper, Krystalform, Varmefylde,
Vægtfylde og desl., har derfor ydet meget væsenlige Bidrag
til Bygningen af de chemiske Theorier og især til vor
Kundskab om Moleculernes relative Vægt, hvorpaa alle vore
chemiske Formler beroe. Lad os i nogle Exempler forfølge
denne Undersøgelsesmaade.
De allerfleste Stoffer ville, naar de langsomt omskifte
den draabeflydende eller luftformige Tilstandsform med den
faste, antage eiendommelige mere eller mindre regelmæssige,
af plane Flader begrændsede Former, som kaldes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
