Tidsskrift for Physik og Chemi / Tiende Aargang. 1871 / 293 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Thomsen: Chemiske Theorier.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

100 Gram Kalkspath indeholde

        40 Gram Calcium, 16 Gram Ilt og 44 Gram Kulsyre;

84 Gram Bitterspath indeholde

        24 Gram Magnium, 16 Gram Ilt, og 44 Gram Kulsyre;

114 Gram Manganspath indeholde

        54 Gram Mangan, 16 Gram Ilt og 44 Gram Kulsyre;

116 Gram Jernspath indeholde

        56 Gram Jern, 16 Gram Ilt og 44 Gram Kulsyre;

125 Gram Zinkspath indeholde

        65 Gram Zink, 16 Gram Ilt og 44 Gram Kulsyre.

Forskjellen i Sammensætningen af disse 5 Forbindelser
bestaaer saaledes kun i, at de indeholde en uligestor Vægt af
forskjellige Metaller i Forbindelse med den samme Vægt Ilt
og Kulsyre. Deres almindelige chemiske Egenskaber ere
endvidere de samme, og de danne som omtalt isomorphe
Stoffer. Det ligger derfor nær at antage, at de alle maae
have den samme indre Bygning, og at deres Sammensætning
maa kunne udtrykkes ved den samme Formel

R_x C_z O_3y,

saaat Moleculet indeholder x Atomer af Metallet R, z Atomer
Kulstof og 3y Atomer Ilt. Heraf følger da ligefrem, at den første
Række af Talstørrelser (100,84 osv.) maa udtrykke Moleculernes
relative Vægt, og at den anden Talrække (40,24 osv.) maa udtrykke
den relative Atomvægt af de tilsvarende Metaller, eller t. Ex., at
Forholdet imellem Vægten af et Atom Calcium og et Atom
Magnium maae være som 40 til 24. Hvis nu dette virkeligt er
Tilfældet, maae de nævnte Vægtmængder af disse Stoffer ogsaa
frembyde andre fælles Egenskaber end de allerede nævnte.
Vi ville derfor betragte deres Varmefylde og deres
Vægtfylde for at see, om disse Egenskaber tale i samme Retning.
For at have concrete Forhold for Øie ville vi vælge
Grammet som Eenhed for Vægten. Varmefylden er da det
Antal Varmeeenheder, som udfordres til at opvarme l Gram
af Stoffet een Grad. Kjende vi Varmefylden af de nævnte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>