Tidsskrift for Physik og Chemi / Tiende Aargang. 1871 / 297 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Thomsen: Chemiske Theorier.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Under den Forudsætning, at eensartet moleculær
Bygning frembringer overeensstemmende physiske og chemiske
Egenskaber, er det altsaa berettiget at antage, at alle disse
Stoffer have samme Moleculærformel, hvoraf da følger, at de
med m betegnede Tal maae udtrykke Moleculernes relative
Vægt. Drage vi nu fra disse Værdier af m de 60 Vægtdele,
som udgjøre Vægten af Ilt og Kulsyre, erholde vi Værdier,
som maae udtrykke den relative Vægt af Atomerne af de
forskjellige Metaller, som indgaa i disse Stoffer; thi er

Moleculet	Rx Cz O3y = m
og	Cz O3y = 60,
da bliver	Rx = m - 60,
og man finder da	Rx:R’x=R:R’=(m-60):(m’-60).
Atomernes relative Vægt bliver altsaa

Ca	Mg	Mn	Fe	Zn	Sr	Ba	Pb
40	24	54	56	65	88	137	207.

Er nu dette Atomernes relative Vægt, saa maa ifølge
hele Grundlaget for Atomtheorien netop disse Vægtmængder af
de forskjellige Metaller forbinde sig med samme Vægtmængde
af andre Stoffer, ligesom de i de kulsure Salte vare
forbundne med 16 Vægtdele ilt og 44 Vægtdele Kulsyre. Nu
finder man, at 207 Vægtdele Bly, 65 Vægtdele Zink, 54
Vægtdele Mangan osv. forbinde sig med 32 Vægtdele Svovl
eller 254 Vægtdele Jod. Dermed er nu dog ikke afgjort, at
naar 207 udtrykker Vægten af et Atom Bly, da 32 og 254
netop udtrykke Vægten af et Atom Svovl eller Jod; thi det
vilde forudsætte, at disse Forbindelser alle vare sammensatte
efter Formlen RS og RJ, idet R betegner et Atom af
Metallet; men i nært Forhold til Atomvægten maae disse tvende
Tal dog staae, enten være et Multiplum eller Submultiplum
med simple hele Tal.

Besvarelsen af Spørgsmaalet om disse Tals Forhold til
de foregaaende faae vi nu i Undersøgelsen af Stoffernes
physiske Forhold og da især af Varmefylden. Betegne vi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>