- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tiende Aargang. 1871 /
305

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Betingelserne for Udvikling af Luft- og Dampblærer.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

eller kulsuurt Kali, eller naar de henligge i Alkohol eller
concentreret Svovlsyre og bagefter afvaskes med Vand; ved
porøse Legemer, naar de i længere Tid koges i Vand eller
Viinaand og henligge i Vædsken, efterat den er afkjølet;
ved Traade, naar de gjentagne Gange dyppes i overmættede
Gasopløsninger og de Luftblærer, som sætte sig fast, stryges
af. Aarsagen til Activitet ligger kun i Ureenheder eller
Lufthinder, som hefte ved de faste Overflader. De nævnte
Midler til Ophævelsen af Activiteten ere altid gyldige, naar man
opererer med middelmaadigt overmættede eller overhedede
Vædsker; i disse Tilfælde udvikler der sig aldrig Luft- eller
Dampblærer ved Berøring alene med en reen ikke opvarmet
fast Ovarflade, de udvikle sig meget mere kun i Berøring
med allerede dannet Luft eller Damp, og det er herved
ligegyldigt, hvilken Luftart eller Damp det er. Ved stærkt
overmættede eller overhedede Vædsker indtræder dog ogsaa
Luft eller Dampudvikling paa Berøringsstedet med rene (ikke active)
faste, ikke opvarmede Overflader, som nedenfor skal omtales.

Activiteten staaer i et vist Sammenhæng med Evnen til at
kunne befugtes. Trækker man en activ Traad rask ud af en
Vædske, bliver denne hængende paa Traaden i Draaber som
Perler paa en Snor, og de enkelte Draaber flyde ikke
eensformigt af, naar Traaden holdes lodret; fra en reen Traad
flyder derimod den vedhængende Vædske ganske eensformigt
fra hele Traadens Længde. Selv et enkelt activt Punct,
frembragt t. Ex. paa en Platintraad ved Berøring med
Fingrene, kan opdages paa denne Maade.

Vædskens Mætning med Luftarter ved Diffusion
alene forudsætter en meget langvarig Berøring. Den skrider
meget langsomt fremad; og paa samme Maade taber en
overmættet Gasopløsning alene ved rolig Henstand i Luften denne
Tilstand af Overmætning meget langsomt. Dette kan man
iagttage, naar man lader overmættet Kulsyrevand henstaae et
Døgn løst bedækket med en Klokke, og derpaa sænker en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:01 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1871/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free