Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Betingelserne for Udvikling af Luft- og Dampblærer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gas. Det er en aldeles urigtig, men endnu meget udbredt
Anskuelse, at der i en flygtig Vædske findes en vis
Spændkraft, ved hvis Hjælp den af sig selv vilde forvandle sig til
Damp, naar der ikke paa samme hvilede et Tryk, der var
større end Dampenes Maximum af Spænding ved
almindelig Varmegrad. I det Indre af Vædsken tænker man sig, at
de flydende Deles Cohæsion modvirker denne Spænding.
Denne Anskuelse er imidlertid aldeles uholdbar ligeoverfor
Phænomenerne ved Overmætning og Overhedning. Begge
disse Phænomener blive kun forstaaelige, naar man anerkjender,
at de en Vædske iboende Kræfter virke vædskedannende
paa andre i Berøring med dem værende Legemer; at
fremdeles disse Kræfter ikke indlede Vædskens Fordampning, naar
ingen Hindring er tilstede, men meget mere sætte en bestemt
Modstand mod Forflygtigelsen, og at denne Modstand ikke
udelukkende maa tilskrives de flydende Deles Cohæsion, men
ligesaameget de Kræfter, som sætte Vædsken istand til at
opløse andre Legemer, faste og luftformige, og selv
at fortætte sine egne Dampe. Det Sidste fremgaaer
blandt andet af en Iagttagelse, gjort af Magnus, at en
Kogsaltopløsning, som i et Vandbad blev holdt paa 100°,
ved Tilledning af Vanddampe, som ligeledes kun havde en
Temperatur af 100°, alligevel blev opvarmet til 107°. I
Henhold hertil kunne de gasdannende Kræfter paa Berøringsstedet
ikke findes hos Vædsken, men hos selve Gasarten, og det
maa anerkjendes, at der hos Gasarter som saadanne findes
Kræfter, som indvirke forflygtigende paa de Legemer, som
træde i Berøring med dem. Denne Egenskab ved Gasarter
synes endogsaa med Nødvendighed at maatte fremgaae af
Begrebet Gas eller Luftart; thi derved tænker man sig en
Materie med bestemt Spændkraft som ved et mechanisk Tryk,
der er ligt denne Spændkraft, forhindres i at udvide sig, ved
hvilken Udvidelse fri Varme forvandles til bunden, forbruges
til indre eller ydre Arbeide. Søger man Aarsagen til denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
