- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tiende Aargang. 1871 /
320

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nikkel- og Kobaltovertræk paa Metaller. - Et eiendommeligt engelsk Patent. - Oversvømmelse i Saltgruberne i Wieliczka.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Gaaer man frem paa samme Maade som ved
Fornikkelingen, blot med den Forskjel, at man anvender et Kobaltsalt,
faaer man Gjenstandene ligesaa let overtrukne med Kobalt.
Dette Overtræk kan dog ved første Øiekast kjendes fra
Nikkel, idet det er staalagtigt, ikke har saamegen Glands og
anløber lettere. Hinden hefter forøvrigt ligesaa fast, men
Behandlingen er dyrere, da Kobaltsaltene ere dyrere end
Nikkelsaltene. Forøvrigt lider Nikkelhindens Udseende intet derved,
at Nikkelsaltene indeholde mindre Mængder Kobaltsalte.
(Dingler, Polyt. Journal, Bd. 201, S. 145.)

A. T.

Et eiendommeligt engelsk Patent.
Ifølge »Engineering« har en vis Macdonell taget Patent i England paa
en »Opfindelse« af følgende Natur. Han anbringer
paa Vognaxerne store Hjul, som han kalder Hjælpe-Heste-Hjul
(auxiliary horse wheels), og som, derved at de optage Hestenes
Begyndelseskraft (the initial force of the horses), skulle blive
istand til at hjælpe til at trække Vognen efter Hestene. For nu
at lette dem dette Arbeide endnu mere, foreslaaer han endnu
at belaste Axen med Vægte for at forøge Adhæsionen mellem
disse Hjul og Gaden. - Det nævnte Tidsskrift tilføier, at det
er det latterligste Patent, som endnu er bleven udstedt, hvilket
i engelske Patentsager vil sige meget.

Oversvømmelse i Saltgruberne i Wieliczka.
Forholdene i Wieliczkas Saltgruber blive med hver Dag
betænkeligere paa Grund af det indtrængende Vand. »Der
Berggeist« meddeler saaledes nu efter paalidelig Kilde, at den
af Ministeriet nedsatte Commission af Sagkyndige har erklæret,
at den anseer en Afdæmning af Vandet for umulig. (Pol.
Centralblatt 1871, S. 1180.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:01 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1871/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free