Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poul la Cour: Maaling af sammenhængende Skylags Høide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enkelt Observators Arbeide maatte ansees for utilstrækkeligt,
medmindre det var fortsat i et saa langt Tidsrum, at man
deraf kunde uddrage statistiske Data; men disse faa Observationer
give dog en bestemt Antydning til, at der ad denne Vei
ogsaa vil kunne hentes Oplysninger om local Indflydelse paa
Skyhøjden og dermed paa Luftens Bevægelse. Det bør forud
bemærkes, at Striberne over enkelte af de fjerne Skove bleve
observerede, uden at jeg kjendte de Skove, hvortil de svarede,
og at Skovene selv først senere ere fundne paa Kortet i den
observerede Retning og i den af Skyobservationen beregnede
Afstand. Som Følge heraf har det været nødvendigt at
kasserere en Observation af en Stribe, svarende til
Tokkekjøb-Ravnsholte Skov; thi den ene Ende af denne Skovstrækning
er betydeligt nærmere ved Observationsstedet end den anden,
saaat den dertil svarende lange Stribe ligeledes maa have
været høiere ved den ene Ende end ved den anden; men da
jeg ved Observationen ikke havde bemærket dette og derfor
ikke nøiagtigt havde noteret det Azimut, hvori Observationen
blev udført, kan den tilsvarende Afstand ikke bestemmes
tilstrækkeligt nøje og altsaa heller ikke den lineære Skyhøide.
De øvrige Høider ere beregnede af Observationerne
ligesom tidligere, idet der ikke alene er taget Hensyn til Jordens
Runding, men ogsaa til Observationsstedets Høide over Havet
(105’ ved nogle, 110’ ved andre). - Høiderne ved en
Observation af 3die Februar 1871 Kl. 5 Eftm. med frisk østlig
Vind ere skematisk meddeelte nedenfor. Det første Tal
angiver Skyernes Høide over Jordoverfladen, det andet
Jordoverfladens Høide over Havfladen. Denne sidste Værdi er taget
af Generalstabens Kort, men gjælder for de fjernere Skoves
Vedkommende, hvor der ikke er sigtet paa noget særligt
Punct, som et Gjennemsnitstal for Skovstrækningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>