- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tiende Aargang. 1871 /
341

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den rene Carbolsyres Egenskaber og physiologiske Virkninger.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af »Acid. carbol. chrystallisatum medicum purissimum«, som
opbevares i flade Flasker med Fabrikantens Navn indpresset,
havde et ret smukt Udseende og var farvefri, men havde en
ubehagelig Lugt; den begynder at smelte ved 26° og er aldeles
flydende ved 34-35°. Ved Destillationen gik der over ved 176°
nogle faa Procent af en farveløs, letflydende, ildelugtende
Vædske, som ikke størknede ved 18-19°; det ved 180-183°
Overdestillerede størknede strax, det ved 189-191° holdt sig
flydende, alt efter den tiltagende Mængde af Kressol og
andre Homologer. Mængden af fremmede Indblandinger blev
anslaaet til 20 Procent, 1 Deel af denne Syre opløser sig ikke
klart i 20 Dele Vand, heller ikke i 2 Rumfang Ammoniakvand
(af Vægtf. 0,96). Blev den paa den beskrevne Maade udsat
for Luften, var Syren efter 14 Dage klartflydende, og
Smeltepunctet var dalet fra 34 til 26-28°.

Et Sydomstilfælde, som man formodede skyldtes en
Forgiftning med Carbolsyre, havde nærmest foranlediget denne
Undersøgelse. Der blev ogsaa anstillet Forsøg til et nærmere
Studium af de hidtil kun lidt bekjendte Virkninger,
Carbolsyren har paa Organismen.

Af den rene Syre indgaves der en lille Hund 0,5, l, 2-3
Gram med nogle Dages Mellemrum, blandet med Olie eller
Meel og Vand. Der bemærkedes ingen Afvigelser fra det
Normale.

Med det ved høiere Temperatur erholdte kressolholdige
Destillet fik man samme Resultat.

Af den raae Carbolsyre, med et Indhold af 50 Procent
kressolholdig Syre og 30 Procent Tjæreæther, fik en jevnt stor
Hund 3 Gram. En Time efter indtraadte Muskeltrækninger
i Øienbrynene, Læberne og Lemmerne, og disse bleve tilsidst
lamme. Nogle Timer efter syntes Dyret dog rask.

Af det under 176° erholdte flydende Destillet frembragte
2 Gram samme Virkninger, men allerede efter nogle faa
Minuters Forløb.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:01 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1871/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free