Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - "British Associations" møde 1871.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statistik af Atomer, er vor Begrebsevne ikke tilfredsstillet,
saalænge Kundskaben til selve Atomernes Natur beroer paa
lutter Hypotheser. Naar den Theori, hvis Grundtræk ere
givne ved Clausius’s og Maxwells Arbeider, engang bliver
fuldt udviklet, maa man stille sig overfor det store
Spørgsmaal: Hvorledes er Atomets indre Mechanisme?
Svaret herpaa maa ikke blot forklare den atomistiske
Elasticitet, paa Grund af hvilken, ifølge Stokes, Atomet vibrerer
chronometrisk, men ogsaa give Oplysning om den chemiske
Affinitet og om Grundstoffernes qvalitative Forskjel, to Ting,
som for Øjeblikket ere fuldstændige Mysterier i Videnskaben,
Helmholtz’s Theori for Hvirvelbevægelsen i et Fluidum,
som ikke er underkastet Friction, kan betragtes som et
Fingerpeg i den Retning, man maa følge for at komme til en
tydeligere Forestilling om Atomernes Væsen. Vi nære det
Haab engang at faae at vide Atomets virkelige Vægt, -
ikke Atomets relative Vægt, men Antallet af Atomer i et givet
Rumfang af et eller andet Legeme, at lære at kjende Formen
og Bevægelsen af alle Atomets Dele og deres indbyrdes
Afstande, at kunne gjøre anskuelige ved geometriske Figurer de
Bevægelser, som Varme, Lys og Elektricitet frembringe, og
endeligt tydeligere at forstaae selve det Medium, hvori
Atomerne svinge. Opnaaes dette, ville vi i vor Forundring over
disse Smaaatomers Kredsen for et Øieblik ikke ændse
Planeternes Løb og Sphærernes Musik. Endnu førend dette
udtales, have Loschmidt i Wien, noget sildigere Stoney i
England og jeg selv (Thompson), og alle tre uafhængigt af
hverandre, viist, hvorledes man af den kinetiske Theori skulde
udlede Atomernes Størrelse. Dette tredobbelte Sammentræf
er værdifuldt som Bekræftelse paa en Conclusion, som
rigtignok ikke hører med under de Forestillinger, man hidtil har
dannet sig om den moleculaire Structur. Chemikerne talte
nemlig om Atomerne som uendeligt smaa og uendeligt talrige;
nogle tænkte sig dem som uendeligt haarde, rumopfyldende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
