- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tiende Aargang. 1871 /
367

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den huminsure Ammoniaks Betydning for Planterne. - Om Silicopropionsyre.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Planteart, som næsten ikke findes ved nogen anden
Askebestanddeel. Efter Vogels Anskuelser hænger dette endvidere
sammen med de saakaldte sure Græsarters Rigdom paa
Kiselsyre, da disse som bekjendt staae paa en humusrig Jordbund,
som tillige er forholdsviis fattig paa Kiselsyre, Han seer
tillige i Thenards nedenfor (s. den næste Meddelelse) citerede
Udtalelse en Støtte for sin Anskuelse. Den Betydning,
Humussen har for Vegetationen, synes saaledes i Virkeligheden
kun at ligge deri, at den spiller en Mæglers Rolle ved
Optagelsen af Plantenæringsstofferne, saaledes som allerede
Liebig paa det Bestemteste har udtalt (Chemisches Centralblatt.
1871, S. 508 efter Neues Rep. Pharm. Bd. 20, S. 143).

A. T.

Om Silicopropionsyre. Den allerede Aaret 1868
af Friedel og Ladenburg beskrevne saakaldte trebasiske
Silico-Propionsyreæther Si C2 H5 (O C2 H5)3 opstaaer ved
Indvirkning af Zinkæthyl og Natrium paa Monochlorhydrin af
Silicoæthylætheren Si Cl (O C2 H5)3. Ved Indvirkning af
concentreret Kalilud bliver Silicium ikke udskilt, tvertimod erholder
man et Product, hvis Analyse giver Formlen Si C2 H5 O2 H.
Det er nu lykkedes de nævnte Forfattere at fremstille denne
Forbindelse i fuldstændig Reenhed, hvorved de tillige fik
Leilighed til at anstille nye Iagttagelser over
Silico-Propionsyrens Æther.

Dette sidste Product, Silicopropionsyre, ligner meget
Kiselsyren. Den adskilles dog let fra samme ved sin
Brændbarhed; den er uopløselig i Vand, opløselig i varm
concentreret Lud, udskiltes ikke af denne Opløsning ved Saltsyre,
men vel ved Chlorammonium, ligeledes tildeels af Kulsyre. Efter
den ovenfor givne Formel indeholder den Gruppen (Si O2 H)’,
som man kunde kalde Silicoxyl, svarende til Carbonyl (C O2 H)’.

Dumas har ved at henvise til Betydningen af disse
Undersøgelser tillige gjort opmærksom paa, hvor let det er at
antage en Kiselsyve, som er blandet med større eller mindre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:01 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1871/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free