Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Hefte - Luftseiladsen paa dens nuværende Standpunct
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rum, i hvilket man kan puste atmosphærisk Luft ind ved en
Blæsebælg eller Blæsemaskine, eller hvorfra man atter kan lade
den slippe ud ad en Ventil. Meusnier foretrak forøvrigt at
anbringe den med Gas fyldte egenlige Ballon indeni en anden,
idet han da brugte Mellemrummet som Luftbeholder. Ved
denne sidste Anordning tabes der nemlig ikke Gas ved
Diffusion eller Utæthed, idet den samler sig i Mellemrummet;
fremdeles vilde ogsaa kun den ydre Ballon blive udspændt ved
Overtrykket, og opstod der da virkelig en Rift ved for stort
Overtryk, vilde dog den egenlige Ballon, som indeholder den
lette Gas, hvoraf Stigkraften er betinget, holde sig heel, saaat
der ikke kunde befrygtes nogen Fare.
Ved de bekjendte Brødre Robert blev der ogsaa
construeret et Apparat efter Meusniers Princip, med med indvendigt
Luftreservoir, og en Prøve blev gjort dermed i St. Cloud.
Ballonen var cylindrisk, 30 Fod i Tvermaal, lukket for begge
Ender med Halvkugler, og indvendigt forsynet med en Luftsæk,
der her altsaa havde de samme Functioner, som
Svømmeblæren i en Fisk. Den indre Sæk eller mindre Ballon var
forbundet med den ydre ved Snore, som skulde holde den i rette
Stilling, naar den var spændt ud. Men Snorene vare anbragte
før Fyldningen og deres Længde ikke afpasset paa rette Maade;
desuden havde den slapt nedhængende tomme indre
Ballon lagt sig lige over den Snor, som førte til den øverste
Ventil.
Fyldningen af Hovedballonen var langtfra ikke tilende, da
man løsnede de Touge, som holdt Ballonen. For at bøde paa
denne Feil, maatte man kaste en stor Mængde Ballast ud og
rask fylde den indre Luftsæk med Luft; men dette forslog
dog ikke til at fylde Hovedballonen mere end tre Fjerdedele.
Da den nu kom op i høiere Regioner, fyldte den sig
fuldstændigt paa Grund af Gassens Udvidelse; men de Snore, som
forbandt de to Balloner, viste sig da for korte; een sprang, og
den inderste Ballon væltede om og lagde sig paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>