Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Hefte - De grønlandske "Meteoriter" - Bromets Frysepunct
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alle tre Prøver ere nikkelholdige. Den ualmindeligt store,
skjøndt vexlende Mængde Kulstof er ogsaa fælles, ligesom
den store Chlormængde, som giver sig tilkjende ved
Udvittringen af Chlorjern opløst i Draaber.
De Wiedemannske og Setvenske Figurer træde endogsaa
tydeligst frem i Jernet fra Basalten.
Under disse Omstændigheder kunde den simpleste
Antagelse være, at man her havde et Findested for naturligt
forekommende gedigent Jern.
Dog kunde man ogsaa tænke sig - og af Opdageren
selv fremhæves denne Anskuelse som den absolut rigtige -,
at alt Jern hidrørte fra et stort Meteorfald, som var indtruffet
Aartusinder tilbage, endnu forinden den vulkanske Aske var
bleven hærdnet til den nuværende Basalt. Som Beviis for
den meteoritiske Oprindelse anfører Opdageren den
udprægede Meteoritform, Porøsiteten og Indholdet af organiske
Stoffer, Omstændigheder, hvormed den Antagelse vanskeligt
lader sig forene, at Massen i smeltet Tilstand er kastet ud af
Jordens Indre, fremdeles Indholdet af Nikkel.
En nøiere Undersøgelse af den jernførende Basaltgang
vil først endeligt kunne afgjøre Sagen.
Den ved Opløsning i Kobberchlorid tilbageblivende organiske
Substans (i en Prøve 4,79 Procent af det Hele) indeholdt ifølge
Nordströms Analyse, fraregnet Asken 42,58 Procent, C = 63,64,
H = 3,55, O (Differens) = 32,81.
Mærkeligt i chemisk Henseende er ogsaa et humusagtigt,
i Alkohol med sortebruun Farve let opløseligt Legeme, som
man fik flere Gange ved at opløse Jernet i Syre. Dannelsen
af et saadant Legeme, naar kulstofholdigt Jern opløses i Syrer,
anføres allerede af Berzelius (Afh. i Fysik och Kemie V,
534) og som Kilde til Fremstilling af organiske Stoffer.
(Berichte d. d. chem. Gesellschaft. 4de Aarg., S. 987).
A. T.
Bromets Frysepunct angives meget forskjelligt i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
