Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 / 62 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Hefte - Et Udbrud paa Solen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lodrette ligesom smeltede Traade, hver fra 10" til 30" lang
og 2" til 3" tyk, lysere og tættere sammen, hvor Søjlerne
før havde staaet, og i opadgaaende rask Bevægelse.«

aDa jeg først saae dem, havde nogle af dem allerede
naaet en Høide af omtrent 4’ (100000 eng. Mile), og medens
jeg iagttog dem, hævede de sig med en Hastighed, som
næsten kunde opfattes med Øiet, indtil, 10 Minuter senere (1^h 5^m),
den øverste var mere end 200000 Mile over Solens Overflade.
Dette blev bestemt ved omhyggelig Maaling; Middeltallet af
tre godt stemmende Maalinger gav 7’ 49" som den største
Høide, og jeg holder fast ved dette Factum, fordi, saavidt jeg
ved, den chromosphæriske Materie aldrig tidligere er bleven
iagttaget i en større Høide end 5’. Opstigningen foregik
altsaa men en Hastighed af 166 engl. Mile i Secundet, som
er betydeligt større end nogen hidtil iagttaget.«

»Efterhaanden som Traadene hævede sig, svandt de ind
omtrent som en Sky, der opløser sig; og Kl. 1^h 15^m varder
kun nogle faa tynde Hinder tilbage og lavt nede ved
Chromosphæren nogle lysere Striber, som betegnede Stedet, hvor
Forandringen var foregaaet.«

»Men imidlertid var den føromtalte lille lysende Klump
voxet og udviklede sig paa en forunderlig Maade til en
tilsyneladende rullende og bestandigt sig forandrende
Flammemasse. Først blev den ligesom trykket ned langs med Solens
Overflade, senere reiste den sig pyramideformigt 50000 Mile i
Høiden; derpaa blev dens Top trukket ud i lange Traade, som
paa en besynderlig Maade bleve viklede op, snart til den ene,
snart til den anden Side, saaat de ved deres Form mindede
om Snirklerne paa en jonisk Capitæl; og tilsidst Kl. 2^h 30^m var
alt forsvundet.«

»Det hele Phænomen fremkaldte uvilkaarligt Ideen om en
Explosion under den store Protuberans, som hovedsageligt
virkede opad men ogsaa udad i alle Retninger, og efter
Forløbet af et Tidsmellemrum fulgt af en tilsvarende Fortætning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>