Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Hefte - Omdannelse af opløst Rørsukker til Druesukker ved Lysets Indvirkning - Normale og sure Saltes Indvirkning paa Ammoniaksalte, navnligt Chlorammonium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
seneste Undersøgelser maa det betragtes som en Vildfarelse,
naar man hidtil har antaget, at en Opløsning af Rørsukker,
som ikke paavirkes af Fermenter, ved almindelig Varmegrad
bevarer sin Smag og sine chemiske Egenskaber i en
ubegrændset lang Tid. Uden at komme i Gjæring kan en
saadan Opløsning nemlig efterhaanden mere eller mindre
fuldstændigt blive omdannet til Druesukker, en Omdannelse, som
skyldes Lysets Indflydelse. Herom overbeviste Raoult sig
paa følgende Maade:
Den 12. Mai 1871 blev 10 Gram hvidt Sukker opløst i
50 Gram reent Vand; af denne Opløsning bleve lige Rumfang
kogte i to Rør, af hvidt Glas, i nogle Minutter, hvorpaa de,
førend Luften atter var trængt ind i dem, bleve
tilsmeltede for Lampen. Derpaa blev det ene sat paa et aldeles
mørkt, det andet paa et velbelyst Sted, men ved Siden af
hinanden, saaat Temperaturforandringerne vare de samme for
begge. Fem Maaneder senere, d. 20. October, bleve Rørene
aabnede, og Indholdet viste sig aldeles klart og indeholdt
aldeles ikke nogen mikroskopisk Vegetation. Den i Mørke
bevarede Portion fremkaldte ingen Uklarhed med den alkaliske
Kobberopløsning (Barreswils Vædske), indeholdt altsaa ikke
Druesukker; den belyste Portion derimod gav et rigeligt rødt
Bundfald med det nævnte Prøvemiddel, og omtrent Halvdelen af
Rørsukkeret var bleven omdannet til Druesukker (Invertsukker).
Heraf kan man altsaa slutte, at i Vand opløst Rørsukker
ved Lysets Indvirkning langsomt omdannes til Druesukker.
Heraf følger endvidere, at en Sirup kan indeholde meget
Druesukker, selv naar Fabrikanten kun har tilberedt den af
Rørsukker, og at et saadant Product derfor ingenlunde behøver
at betragtes som forfalsket. (Dingler, Polyt. Journal, Bd. 203,
S. 79 efter Comptes rendus, Bd. 73, S. 1049, October 1871).
A. T.
Normale og sure Saltes Indvirkning paa Ammoniaksalte, navnligt Chlorammonium.
H. Rose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>