Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Hefte - Professor A. Colding: Undersøgelser over Luftens Strømningsforhold (sluttet) - Priisopgaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bredegrader af de æquatoriale Luftstrømme, vare ligestore med de
Luftmasser, som de polære Luftstrømme føre tilbage fra de
høiere til de lavere Bredegrader, - hvilket aabenbart maatte
være Tilfælde, hvis Luften fra de lavere til de høiere
Bredegrader ikke medførte Fugtighed, som afgives paa Veien, -
saa maatte for hver enkelt Bredegrad Summen af alle de Tryk,
som Jordrotationskraften vilde udøve paa de mod Polerne
bevægede Luftmasser i Retning fra Vest til Øst, være ligestore
med Summen af alle de Tryk, som samme Kraft vilde udøve
fra Øst til Vest paa de Luftmasser, som bevægede sig fra Polen
imod Æquator. I saadant Tilfælde maatte der altsaa i det
Hele taget være Ligevægt mellem de Kræfter, som hver for
sig vilde bevæge Atmosphæren i østlig og vestlig Retning.
Anderledes stiller Forholdet sig derimod i Virkeligheden, da
den Luftmasse, som bevæger sig imod Polerne, medbringer
en betydelig Deel Vanddampe, hvorved den mod Polerne
strømmende Luftmængde stedse bliver væsenligt større end
den Luftmængde, som paa hver enkelt Bredegrad gaaer
tilbage imod Æquator. Følgen heraf er aabenbart den, at
Atmosphæren i sin Heelhed, ved det stedfindende Overtryk fra
Vest til Øst, maa bevæge sig fra Vest til Øst omkring Jordens
faste Overflade; og Følgen deraf er igjen den, at den Doveske
Dreiningslov for Vinden nødvendigviis maa være en Naturlov.
Hvad heraf yderligere kan udledes angaaende de
sandsynligt Indtrædende Vind- og Veirforhold, skal jeg for
Øieblikket ikke gaae videre ind paa; at dette muligt vil blive ikke
saa ganske lidt mere end hvad vi hidtil have kunnet vide
derom, synes imidlertid at være temmelig klart.
Videnskabernes Selskabs Priisopgaver for 1872.
Astronomisk Priisopgave (Priis: Selskabets
Guldmedaille med et Pengetillæg af 50 Dukater D., som er
Medaillens Værdi).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
