- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 /
111

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Hefte - Veirforholdene i Danmark - Om Forstyrrelsen af Trækket i Skorstene, som ere fælles for flere Etager

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men December var atter temmelig tør. Paa de 7 Stationer
var Aarets Regnmængde i Gjennemsnit 3" 2’’’ lavere end
almindelig, altsaa omtrent 1/7 mindre, og dette føltes saameget
mere som to meget tørre Sommere vare gaaede forud.

A. T.

Om Forstyrrelsen af Trækket i Skorstene, som ere fælles for flere Etager.
Den Omstændighed, at
man i Huse i Almindelighed lader Ovnene i de forskjellige
Etager udmunde i samme Skorsteen eller Kamin, medfører
ofte en Række af Ulemper, som ikke kunne afhjælpes. Det
kan saaledes hænde, at det ryger i en ikke opvarmet Stue i
en høiere Etage, naar der gjøres Ild paa i en lavere Etage.
Det kan ligeledes, Skjøndt sjældnere, hænde, at det ryger
nedenunder, fordi der gjøres Ild paa ovenover. Det er
fremdeles et bekjendt Phænomen, at det i de øvre Etager kan være
vanskeligt at faae Ovnen til at trække saa rask, at Stuen kan
blive varm, medens Ilden brænder rask i Stueetagen.
Aarsagen er her ikke, at Skorsteenshøiden er kortere; thi med
et Rør paa omtrent 10 Fod har man ypperligt Træk, og det
samme er Tilfældet, naar Ovnen munder ud i en særegen
Skorsteen. Medens daarligt Træk i en Ovn blot er i høi Grad
generende, kan den ovenomtalte Indtrængning af Røg fra
andre Etager være ligefrem farlig, og der er forekommet
Tilfælde, hvor Folk paa denne Maade ere blevne qvalte af Røg
i deres Sovekammer, og naar der ikke indtræffer flere
saadanne Ulykkestilfælde, er Grunden blandt andet den, at
Beboerne vækkes ved den skarpe Lugt, Røgen har.

H. Meidinger, som henleder Opmærksomheden paa
alle disse Ulemper, har nu construeret et lille Apparat, som
tjener til paa en klar Maade at vise disse forskjellige
Ulemper og tillige at tyde dem. Det bestaaer af et lodret
forneden lukket Rør, forestillende Kaminen, hvori udmunde i
forskjellig Høide tre korte Siderør, svarende til Kakkelovnsrørene.
Trækkets Retning og Styrke paavises ved en Flamme, som
holdes tæt hen til Sideaabningerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:19 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1872/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free