- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 /
125

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Hefte - Fremstilling af reent Sølv - Krupps Staalværker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gaaer over til lysegraa, idet man saa har en Blanding af
metallisk Sølv og kulsuur Kalk, og denne sidste fjernes efter
Afkjøling ved fortyndet Saltsyre. Efter Udvaskningen kan man
sammensmelte det pulverformede Sølv med Borax eller
Salpeter til en Klump, eller man kan directe opløse det i
Salpetersyre.

Denne Adskillelse af Kobber og Sølv er saa nøiagtig, at
man kunde bruge den i Analysen, naar man ikke i Chloret
havde et bedre Middel. Selv om man anvender et Overskud
af kulsuur Kalk, varer det temmelig længe efter Kobberets
fuldstændige Udfældning, inden Sølvet begynder at fældes; men
med nogen Forsigtighed kan man undgaae, at noget Spor af
Sølv fældes.

Hele denne Behandling tager ikke mere Tid end
Opløsningen af selve Legeringen, da de to Udvaskninger foregaaer
saa let, fordi Bundfaldene ere kornede. Anvendes Methoden
i det Store, har det ogsaa Betydning, at Salpetersyren
gjenvindes som Natronsalpeter, og at Kobberet faaes som
kulsuurt Kobberilte, der meget godt egner sig til Malerfarve.
(Dingler, Polyt. Journal, Bd. 203, S. 111 efter Polyt.
Notizblatt, 1871, Nr. 1).

A. T.

Krupps Staalværker i den lille By Essen i den
preussiske Rhinprovinds, som pleie at være formeligt lukkede
for Besøgende, beskrives i det amerikanske Tidsskrift
»Scientific Press», og af denne Beskrivelse meddeles Følgende:

Staalfabrikationen drives paa den Maade, at der
først fremstilles Puddelstaal, som derpaa smeltes i Digler,
Puddelstaalet fremstilles af lige Dele hvidt Støbejern (Speiljern),
og graat Raajern, hvilket sidste anvendes for at gjøre Massen
lettere smeltelig og lettere at bearbeide. I hver Puddelovn
gjøres der i Løbet af 2 Timer 400 Pund Staal færdigt. Ved
Arbeidets Begyndelse stilles Raajernet i opret Stilling i
Puddelovnen, og Flammen føres langsomt mellem Stykkerne og
gaaer derfra ud i en 200 Fod høi Skorsteen. I selve denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:19 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1872/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free