Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 / 175 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6-7. Hefte - Julius Thomsen: Iagttagelser, som tyde paa, at Affinitetens Størrelse i forskjellige chemiske Processer maa opfattes som Multipla af fælles Constanter. - Om Maaling af meget høie Varmegrader og om Solens Varmegrad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ann. Bd. 92, S. 44 skrev jeg ved Udviklingen af en Grundlov
for Affinitetsphænomenerne Følgende:

»Es verdient beachtet zu werden, dass die Werthe
von (R, O, S[overstrteget] Aq) als Multipla einer und derselben
Grosse auftreten; es ist nämlich

für	Zn . . .	(R, O, S[Overstreget] Aq)	= 6. 1145c
-	Fe	-	= 5. 1129
-	Pb	-	= 4. 1129
-	Cu	-	= 3. 1120
-	Ag	-	= 1 .1126

»Die nämliche Grosse tritt als Grundzahl hervor in
den thermodynamen Äqvivalenten der Metalle, worauf ich
später einmal zurückkommen werde«.
Her ere Tallene nu bestemte for O = 1; for O = 16
bliver Constantens Middelværdi 16. 1130^c = 18080^c, netop den
samme Størrelse, som jeg i nærværende Afhandling ofte har
nævnt. De fleste af mine Samtidige, som have beskjæftiget
sig med thermochemiske Problemer, synes at være ubekjendte
med mine i Aarene 1853-54 i Poggendorffs Annaler
offenliggjorte Arbeider, og deraf kan det forklares, deels at flere
Sætninger, som jeg deri har udviklet, i senere Arbeider af H.
Sainte-Claire Deville, Berthelot og Andre ere opstillede
som nye Sætninger, deels at man hidtil ikke har bemærket
Tilstedeværelsen af Multipla i de Varmephænomener, der
ledsage de chemiske Processer. Forhaabenligt vil dette i
Fremtiden blive anderledes.

Om Maaling af meget høie Varmegrader og om Solens Varmegrad.
I den senere Tid har man ved
at anstille Betragtninger om Solens Varmeforhold talt adskilligt
om meget høie Varmegrader. Man betjener sig herved af saa
store og dog saa afvigende Tal, at Deville har anseet det
for hensigtsmæssigt at udtale sig om, hvad vi paa dette
Omraade vide fra et chemisk-physisk Standpunct.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>