Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 / 243 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8-9. Hefte - Dr. S. M. Jørgensen: Om Isomerier i den organiske Chemi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

243

Ved at skrive Formlerne for disse Alkoholer paa en lidt
anden Maade, faaer man maaske lettere et Overblik over
Isomeriernes Talrighed:

C	/C3H7	C	/C2H5	C	/CH3
	|H		|CH3		|CH3
	|H		|H		|CH3
	\OH		\OH		\OH
Primair		secundair		tertiair		Butylalkohol.

Forholdet viser sig da ganske anologt med det mellem
de primaire, secundaire og tertiaire isomere Aminer (s. Side
234). Disse Isomerier kunne derfor ogsaa betragtes som
henhørende til den første Klasse af Metamerier, idet det
polyvalente Grundstofatom, som sammenholder Radikalerne, her
er et Kulstof atom.

Lignende Isomerier, som de, vi træffe hos de mættede
Kulbrinter, gjenfindes i endnu større Maalestok hos de
Kulbrinter, der høre til samme Række som den oliedannende
Gas, altsaa af den almindelige Formel C_n H_2n. Saaledes
kjender man to Kulbrinter af Formlen C₄H₈, der kunne
afledes af den oliedannende Gas, nemlig:

C	H2	;	C	H.C2H5	;	C	(CH3)2
||			||			||
C	H2		C	H2		C	H2
Oliedan nende Gas			Butylén			Isobutylén

men man seer let, at et betydeligt større Antal er muligt.

Af denne Række Kulbrinter er et overordenligt stort Antal
Substitutionsproducter og Forbindelser bekjendte, og
Forholdene antage her en mere compliceret Form, da vi have
med divalente Atomgrupper at gjøre. Jeg maa derfor nøies
med at fremhæve nogle enkelte Puncter, som frembyde en
særegen Interesse.

Det er som bekjendt en charakteristisk Egenskab for
disse Kulbrinter at forene sig directe med 2 At. Chlor, Brom
eller Jod eller med et Molecul Brom- eller Jodbrinte. De

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>